BaneDanmarks debatoplæg har helt forståeligt fyldt meget de sidste par uger på Facebook og i pressen. Byrådsmedlem og gruppeformand for Det Konservative Folkeparti Andreas Karlsen udtaler følgende:

“Vi siger nej til omfart baner, der går uden om Ringsted Station til gene for borgere og natur.

Vi siger nej til en vestlig udfletning i Korsevænget i mange meters højde af samme grunde.

Vi siger JA til en NEDGRAVET østlig udfletning.

Meget tyder på, at et udfletningsanlæg øst for Ringsted Station er den rigtige trafikale løsning, når vi ser mange år ud i fremtiden. I Det Konservative Folkeparti ønsker vi og vil kæmpe for en østlig løsning, der tager hensyn til beboerne, områdets natur og fremtidens udviklingsmuligheder. Vi mener, at det bør være et krav, at den visuelle påvirkning og støjen ikke forøges i forhold til nuværende tilstande, og vi ønsker, at en østlig udfletningen bliver gravet ned.

I vores store byer, særligt København, kan alt graves ned og lade sig gøre. Det kan selvfølgelig også lade sig gøre at grave udfletningen ned i Ringsted Kommune, hvis vi tør være ambitiøse, og man ønsker det bedste for borgerne og naturen i Ringsted Kommune.“

Andreas Karlsen. Pressefoto.