Oprindeligt skulle Ringsted Børnefestival have været afholdt 13. juni 2020, men blev flyttet til 26. september 2020 til glæde for 12.000 spændte børn og voksne. Grundet Corona og de nuværende retningslinjer vil det ikke være muligt at kunne afvikle Ringsted Børnefestival 2020.

Heldigvis kommer Ringsted Børnefestival igen i 2021 12. juni fra kl. 10.00-16.00. Allerede nu kan man godt glæde sig en fantastisk Børnefestival, hvor der er flere store nyheder på vej med aktiviteter og koncerter.

Alle billetkøbere til Det Bedste Fra MGP eller Cirkus Baldoni vil blive tilbudt refundering eller man kan vælge at beholde sine billetter. Koncerterne med Det Bedste Fra MGP vil nemlig være de kommende stjerner fra 2021 som optræder. Cirkus Baldoni vil også lave 4 fantastisk shows i 2021, som man godt kan glæde sig til.

Alle børn mellem 3-12 år er garanteret en uforglemmelig dag, når der er Ringsted Børnefestival lørdag den 12. juni 2020. Det hele kommer til at foregå i og omkring Ringsted Sportcenter.

Der bliver mere end 120 aktiviteter, gode koncerter, teaterforestillinger, opvisninger og masser af musik. Alle kan være med eller blot vælge at kigge på.

Ringsted Børnefestival er henvendt til alle børn – både fra Ringsted og besøgende fra andre kommuner – forældre, bedsteforældre og søskende med.

Mange af aktiviteterne er gratis, andre koster penge. De store koncerter kræver at du køber en billet.
Ringsteds skoler og dagtilbud vil igen i år være med til at skabe Ringsted Børnefestival. Det er for eksempel elever, der vil stå for ansigtsmaling, lave sjove lege og meget meget andet.

Ringsted Børnefestival bliver arrangeret af Oplev Ringsted i samarbejde med en række af kommunens kulturinstitutioner.

Pressefoto