Flere arrangementer aflyses endegyldigt under Oplev Ringsted grundet retningslinjer for kulturaktiviteter – flere nye tiltag kommer til byen, oplyser Ringsted Kongrescenter i en pressemeddelelse.

Oplev Ringsted har i samarbejde med samarbejdspartnere flyttet flere store arrangementer i Ringsted til september/oktober måned såsom Classic Cars, Øernes Stærkeste Mand, MC Familiedag, Ringsted Natten og ikke mindst Ringsted Børnefestival i håb om at kunne afvikle store kulturaktiviteter i Ringsted til glæde for gæster, borgere og handelslivet.

Ud fra de nuværende retningslinjer for kulturaktiviteter vil det ikke have være muligt at afvikle Classic Cars, Øernes Stærkeste Mand, MC Familiedag & Ringsted Natten som vi kender dem.

Ringsted Natten – flyttes til 2. oktober 2020
Den helt store city nat i Ringsted med 10.000-15.000 gæster, og med over 150 aktiviteter/tilbud fra foreninger, erhverv og kommune skulle traditionen tro have løbet af stablen 28. august i år, men grundet retningslinjerne for kulturaktiviteter vil det ikke kunne lade sig gøre ud fra de nuværende retningslinjer at afholde stort arrangement fra RingStedet, Ringsted Outlet og hele midtbyen. I håb om at den traditionsrige Ringsted Natten kan afvikles i det format vi alle kender med aktiviteter i hele byen, vil den blive flyttet 2. oktober 2020. Til alle aktiviteter vil der blive meldt ud i september for mulighed for tilmelding.

Sensommerweekend i byens butikker 27-30. august
Som erstatning for Ringsted Natten har RingStedet, Ringsted Outlet, Ringsted City og Oplev Ringsted gået sammen om Sensommerweekend 27.-30. august, hvor man i byens butikker kan opleve fantastiske tilbud I hele 4 dage i træk!

Derudover vil der på plænen foran Sct. Bendts Kirke være koncerter torsdag, fredag og lørdag.

Ud fra de nuværende retningslinjer for kulturaktiviteter vil man på plænen foran Sct. Bendts kirke kunne opleve kulturaktiviteter for 460 siddende gæster eller 250 stående gæster.

Åbningstider RingStedet
Torsdag-fredag 10.00-19.00
Lørdag 10.00-16.00
Søndag 11.00-15.00

Besøg Ringsted Outlet og lad os fejre sensommeren
Besøg Outletbyen til Sensommerweekend fra torsdag d. 27. august til og med søndag d. 30. august 2020, og oplev sensommerhygge i centergaden og fantastiske tilbud i butikkerne. Vi fejrer sommerens afslutning og den nye sæsons komme, og glæder os over, at vi kan gøre det med en 4-dage lang kampagne, hvor der er god tid til at shoppe og derfor god mulighed for at passe på hinanden. Outletbyen har åbent alle dage fra kl. 10.00-19.00 og ekstra længe åbent fredag d. 28. august fra kl. 10.00-21.00

Samlet program august måned
12. August Sommerrock på Torvet Songs2u & Scouts kl. 19.00 Rock For voksne
14. August Åbent dans – kom og dans West Coast Swing kl. 19.00 Dance4all
15. August Danseopvisning På plænen kl. 11.00 Dance4all
15. August De tre kongelige tenor På plænen kl. 16.00 Oplev Ringsted
18. August Tryllerier og eventyrlige rejsefortællinger kl. 10.00 & 12.30, Leg Med IT
18. August Fællessang med Ringsted Kvartetten & Jørn West Kl. 19.00 Ringsted Kvartetten
19. August Sommerrock på Torvet Grand Uncles & Samdation Kl. 19.00 Rock For voksne
21. August Åbent dans Jitter Bug kl. 19.00 Dance4all
26. August Tryllerier og eventyrlige rejsefortællinger kl. 10.00 & 12.30, Leg Med IT
Sensommerweekend i Ringsted
27. August SommerRock – Spotlights, Beatles Revival kl. 19.00 Club Hot Circle.
27. August Fyrværkeri og afslutning på SommerRock 2020 kl. 21.30
28. August Rickshaw gadeteater kl. 17.00 Oplev Ringsted
28. August Pyndt/Baggesen spiller musik på Lilletorv fra Sporvognen Valdemar kl. 18.00 Oplev Ringsted
28. August Pyndt/Baggesen spiller musik i Ringsted Outlet fra Sporvognen Valdemar kl. 19.00 Oplev Ringsted
28. August Pyndt/Baggesen spiller musik i RingStedet fra Sporvognen Valdemar kl. 20.00 Oplev Ringsted
28. August Åbent dans – kom og dans Cha Cha Chá kl. 19.00 Dance4all
29. August RUF ungdomskoncert kl. 19.00 Ringsted Ungdomsforum

 

Sommer på Torvet. Foto: ABW