Åbent telt om planerne for Roskildevej er aflyst på grund af corona-restriktioner, oplyser Ringsted Kommune i en pressemeddelelse.

Åbent telt om planerne for Roskildevej er aflyst. Det skulle have være afholdt onsdag den 28. oktober, men efter fredagens nye restriktioner for at hindre smittespredning vurderes det ikke som forsvarligt at gennemføre arrangementet.

Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning arbejder på at finde en digital løsning som erstatning for åbent telt. Hvordan den digitale løsninger præcis bliver, er endnu ikke afklaret.

Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning er fælles om et projekt på Roskildevej, hvor der blandt andet skal separatkloakeres, laves skybrudssikring og trafiksaneres, så hastigheden sættes ned og vejen gøres grønnere.

Projektet dækker Roskildevej fra Holbækvej og til Præstevej. Ifølge den foreløbige tidsplan regner Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning med at tage de første spadestik til projektet i sommeren 2021.