Så er det i weekenden at det går løs med Emil fra Lønneberg i Ringsted Kongrescenter. Der er indtil videre solgt 1300 billetter, men stadig enkelte pladser tilbage til søndag 25. oktober.

“Eeeeeeemiiiiiiil”

Så er der musical i børnehøjde, når Emil fra Lønneberg indtager scenen 24. oktober i Ringsted Kongrescenter i samarbejde med Ringsted Børnefestival.

Helt eksklusivt besøger Børnemusicalen Emil Fra Lønneberg kun Ringsted Kongrescenter på Sjælland. Der er derfor lagt op til en helt speciel oplevelse.
Mød den godmodige, men uheldige dreng, med den karakteristiske blå kasket og alle de velkendte beboer på Katholt.

I over 50 år har børn og barnlige sjæle nydt Astrid Lindgrens fantastiske fortællinger om Emil fra Lønneberg. Hvem husker ikke far Antons “Eeeeeeemiiiiiiil” når han endnu engang har lavet en skarnsstreg og må flygte ud til træfigurerne i skuret.

Forestillingen ledsages af den originale musik, kendt fra film og serie.

Musik: Georg Riedel

Teaterforlag: Nordiska ApS – København

Illustration: Björn Berg

Forestillingen er egnet til børn og voksne fra 3 år og opefter.

Bestil billetter her.

Pressefoto