Hermed en oversigt over julerelaterede arrangementer i Ringsted i perioden 27. november til 3. december.

Lumierer – Enchanted Winter Forest
Udvalgte dage fra 20/11 – 23/12 – Lystanlægget
Tag med til årets smukkeste familieoplevelse, når Lumierer – Enchanted Winter Forest bliver afholdt i Ringsted. Gå i den fortryllende skov, hvor du oplever Danmarks største lysende dyr og de mest fantastiske lysshow. Tag hele familien med og oplev en uforglemmelig fantasifuld dag med interaktive oplevelser, lyskunst, musik og lækker mad og drikke.
Billetter og åbningsdage: www.lumierer.com

Adventskranse og juledekorationer
Fredag den 27/11 kl. 19.00 – 22.00 og lørdag den 28/11 kl. 10.00 – 15.00 – Campusskolen – Arrangør: FO Ringsted
Kom og bind en traditionel adventskrans og lav kalender- og juledekorationer. Medbring underlag (fade, skåle eller lignende) til dekorationer, lys, gran, ler, bånd og andet dekorationsmateriale samt blomster-/grensaks). Der vil være mulighed for at købe gran og diverse dekorationsmateriale, dog IKKE lys og underlag til dekorationer (medbring venligst kontanter).
Tilmelding: www.fo-ringsted.dk

Julemarked hver for sig
Lørdag den 28/11 og søndag den 29/11 kl. 10.00 – 16.00
Besøg 3 gårdbutikker med hvert deres speciale inden for træ, keramik og uld. Det er Stenmarksgaardens Butik på Gilsagervej 55 B (www.stenmarksgaarden.dk), Trædrejer Preben Christensen, Bedstedvej 18 (www.pc-bedsted.dk) og Laudécor – Art from my heart på Næstvedvej 367 (www.laudecor.dk).

Julestue
Lørdag den 28/11 og søndag den 29/11 kl. 10.00 – 16.00 – CJ Dekorationer, Kværkebyvej 95 A
Kom og besøg den lille hyggelige julebutik og kom i julestemning. Få idéer og god inspiration. Dekorationer, gran, pyntegrønt, stjerner, engle, nisser, hjerter, minijuletræer, dekorationsmaterialer m.m.

Adventstur Gyrstinge Sø
Søndag den 29/11 kl. 10.00 – Mødested p-plads nær Ringsted Skovbørnehave – Arrangør: Dansk Vandrelaug, Vestsjælland
Adventstur rundt om Gyrstinge Sø, gennem skov, over dæmninger og åbent land. Der vil blive lidt servering undervejs. Længde: 10 km.
Tilmelding: www.dvl.dk/vestsjaelland eller alykbak@gmail.com

Ønsketræet
Fra søndag den 29/11 kl. 10.00 – Bog & Idé Ringsted – Arrangør: Mødrehjælpen Lokalforening Ringsted
Familier kan søge om julegaver til deres børn, som herefter vil blive doneret af glade givere, der tager et kort fra træet, indkøber gaven og afleverer den i Bog & Idé Ringsted. Herefter vil Mødrehjælpen formidle kontakt til den enkelte familie og udlevere gaven.
Ønsketræet opsættes den 29. november kl. 10.00 hos Bog & Idé Ringsted.
Ansøgningsskema findes her:
http://xn--mdrehjlpenlokalforeningringsted-pxc20d.dk/aktiviteter/ansogningskemaer/

Juletræssalg i Kærehave Skov
Hver weekend fra 28. november. Alle hverdage fra 7. december. Kl. 10.00 – 16.00 – Kærehave Skov
Juletræssalg i hyggelige Kærehave Skov. De sidste 3 weekender før jul er der hestevognsture. Selvom det foregår i det fri, er der taget coronaforanstaltninger. Vi er gode til at skabe den autentiske stemning, oplevelse i skoven. Det er ekstra vigtigt i år.

FDF sælger juletræer
Udvalgte dage fra 28/11 – 23/12 – På Nørretorv ved SuperBrugsen
FDF Ringsted og FDF Benløse sælger juletræer for at støtte deres børneaktiviteter i løbet af året. Se åbningstider her:
https://www.kultunaut.dk/perl/arrmore/type-nynaut?ArrNr=14169865

Jul i børnehøjde i RingStedet
Fra 1/12 – 23/12 i åbningstiden – RingStedet
Gå på hyggelig julejagt i RingStedets butikker. Læs mere på www.ringstedet.nu

Skumringsandagt
Onsdag den 2. december kl. 17.00 – Sct. Bendts Kirke
Når det mørkner og vi nærmer os jul, kan hele familien samles i Sct. Bendts Kirke til en stund med fortælling, lys, hygge og sang.
Arrangør Ringsted Sogn

Foto: ABW