Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Ringsted Kommune i tidsrummet 2021/01/08 til 2021/01/19.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Alvorligt færdselsuheld – Haslevvej, Ringsted

Kl. 08.29 skete et alvorligt uheld på Haslevvej i Ringsted mellem en større varebil og en mindre personbil. Uheldet skete i forbindelse med, at varebilen foretog en uvending på Haslevvej, hvorunder den stødte frontalt ind i en modkørende personbil. Føreren af personbilen, en 57-årig kvinde fra Ringsted, blev teknisk fastklemt i bilen og blev reddet ud af bilen og kørt med politieskorte til Rigshospitalet med alvorlige skader på underkroppen. Føreren af varebilen, en 23-årig mand fra Næstved, slap uskadt fra uheldet. En tredje bilist blev ramt på siden af den 57-åriges bil i forbindelse med sammenstødet, men føreren, en 49-årig mand fra Brønshøj, kom ikke til skade. På grund af den alvorlige personskade blev bilinspektøren tilkaldt til at undersøge uheldsstedet. Vejen blev derfor afspærret i længere tid, mens undersøgelserne var i gang. Omkring kl. 10.20 kunne vejen igen åbnes i begge retninger.

Politiet optog rapport om det alvorlige uheld og afhørte parter og vidner i sagen. Den 57-årige kvinde er fortsat indlagt efter sine alvorlige skader, og meldes at være kritisk syg, men uden for livsfare. Politiet skal afhøre kvinden til sagen, når hendes tilstand gør det muligt.

Mand sigtet for blufærdighedskrænkelse – Jernbanevej, Ringsted

Kl. 21.40 anmeldte en 27-årige kvinde fra Svendborg, at hun havde været udsat for blufærdighedskrænkelse, mens hun sad i ventesalen på Ringsted Station omkring kl. 20.30. En mand var kommet hen til hende og havde spurgt efter en smøg. Da hun kiggede op så kvinden, at han havde blottet sit lem og onanerede. Den 27-årige råbte ham an, hvilket fik ham til at stoppe og sætte sig ned. Den 27-årige forlod herefter ventesalen og steg på et tog hjem. Senere kontaktede hun politiet og gav en god beskrivelse af manden. En patrulje kørte til Ringsted Station, hvor de fandt frem til en 31-årig mand uden fast bopæl i Varde Kommune, som passede på signalementet. Han blev sigtet for blufærdighedskrænkelse og afhørt til sagen, som han erkendte. Herefter fik den 31-årige lov til at gå, men kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.

Indbrud i Perioden

H/F Virkelyst, Crocusvej, Ringsted