Du kan testes for COVID-19 to steder i Ringsted. Er du ikke nær kontakt og har du ikke symptomer, kan du testes uden tidsbestilling og med kviktest i testcenter på Bragesvej. Alle kan bruge testcenter med tidsbestilling ved Anlægspavillonen, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Borgere i Ringsted Kommune kan lade sig teste for COVID-19 i to forskellige steder i Ringsted Kommune. Begge steder er det gratis at lade sig teste.

Alle kan lade sig teste i testcenter i Anlægspavillonen
Alle kan lade sig teste i et testcenter ved Anlægspavillonen ved Ringsted Sport Center. Er du nær kontakt, eller har du symptomer, skal du bruge testcenteret her.

• Adresse: Tværalle 5, 4100 Ringsted.
• Åbningstider: Alle hverdage kl. 10.00-15.00.

Du skal bestille tid via coronaprover.dk.

Føler du dig så syg, at du har brug for at tale med en læge, eller har du symptomer, som du er bekymret over, skal du henvende dig til egen læge, der kan beslutte det videre forløb.

Kom tidligst 5 minutter før din tid i testcenteret, og husk mundbind, når du står i kø.

Læs, hvordan du får svar på testen.

Testcenteret i Ringsted er et mindre teststed og har begrænsede åbningstider. Der findes større teststeder, der har udvidede åbningstider, i blandt andet Slagelse, Roskilde og Næstved.

Du kan blive testet på alle Region Sjællands teststeder.

Se teststeder i hele Region Sjælland og åbningstider på regionens hjemmeside.

Er du ikke nær kontakt, og har du ikke symptomer?
Er du ikke nær kontakt til en smittet, har du ikke symptomer, og er du over 12 år, kan du blive testet i et testcenter i det sydlige Ringsted.

• Adresse: Bragesvej 1, 4100 Ringsted.
• Åbningstider: Kl. 08.00-20.00 alle dage.

Her behøver du ikke at bestille tid, men kan bare møde op. Testcenteret drives af SOS International for Danske Regioner.

Testen er en såkaldt hurtigtest og foregår ved næsepodning. Du kan typisk få svar på testen efter 15 minutter. Du modtager svaret på sms inden for en time. Er testsvaret positivt, ringer SOS International dig op.

Der kan forekomme ventetid udendørs. Husk varmt tøj og evt. paraply. Medbring gerne ID i form af sundhedskort

Læs mere om hurtigtest for COVID-19 hos SOS International.

Læs mere testcenteret i Ringsted og åbningstider.

For virksomheder
Virksomheder, plejehjem, bosteder og skoler kan anmode om en af Region Sjællands mobile testenheder til COVID-19-test af borgere og ansatte.

Regionen kører primært til institutioner og borgere, hvor det ikke er muligt for borgere at komme til testcentrene eller virksomheden er samfundskritisk med

COVID-19 udbrud.

Anmod om mobil COVID-19-test hos Region Sjælland.

Virksomheder kan mod betaling også lave en aftale om test hos SOS International. Læs mere her.