Gå vinterferien i møde med udsigt til hyggeligt samvær med din familie. På siden lililib.dk lancerer Ringsted Bibliotek en række korte film med inspiration til kreative projekter for hele familien.

Du behøver ikke at kede dig i vinterferien
Selvom du måske føler at du ikke kan gøre alt det du gerne vil i vinterferien, så er der ingen grund til at kede sig. På siden lililib.dk lancerer Ringsted Bibliotek en række korte film med inspiration til små kreative projekter, som du kan lave med din familie. Du kan finde alle filmene på siden lililib.dk.

Planteophæng, pompon uroer og kultegninger
DIY Værkstedet på lililib.dk er et gør-det-selv univers for hele familien, hvor I kan finde gode ideer, tips og litteratur til små kreative projekter. Det kan være hvordan man laver sin egen drømmefanger, fletter et planteophæng eller lærer at tegne med kul. I korte film får du vist hvordan du kommer i gang, hvad du skal bruge og hvor du kan læse mere i bøger, som du kan låne på biblioteket.

Om lililib.dk
Lililib er en forkortelse for Live-Life-Library, der handler om, at du skal leve livet med dit bibliotek. Lililib henvender sig i høj grad til børn og børnefamilier – og alle der vil lære nyt. Fællesnævneren for alt hvad der foregår på lililib.dk er, at det skal inspirere dig til at komme i gang med vigtige dele af dit liv, som kan bidrage til glæde, fællesskab og kundskab. Lililib.dk er produceret af Ringsted Bibliotek.

 

Pressefoto