|
|
|
|
Familietragedie på operascenen
|
|
|
Denne sæson i OperaKino slutter med det helt store følelsesudbrud, nemlig Lucia di Lammermoor, kendt for verdens vildeste vanvidsarie – det sker den 18. maj.
Instruktøren Laurent Pelly placerer denne nye produktion af Donizettis bel canto mesterværk af en italiensk romantisk opera på Wiener Staatsoper mellem det traditionelle og det moderne. Lucia di Lammermoor blomstrer ikke kun på grund af sin melodiske rigdom og sine figurer tegnet gennem musikken, Donizetti placerede også sine hovedpersoner, Lucia-Edgardo-Enrico, i den følelsesmæssige trekant af kærlighed, had og passion.
|
|
|
|
|
|
Ældredag i Ringsted - fællesskab og oplysning i fokus
|
|
|
Ældrerådet inviterer til foredrag om svindel mod ældre onsdag den 14. maj på Cafe Ingeborg.
Der serveres kaffe og lagkage. Og der indledes med fællessange fra højskolesangbogen.
|
|
|
|
|
|
Susanne Borggaard valgt som politisk leder af Nye Borgerlige
|
|
|
Lokale Susanne Borggaard er valgt som politisk leder for Nye Borgerlige.
På forårsfredag i Ringsted har Nye Borgerlige en stand i Nørregade overfor Sparkassen Sjælland.
Du kan møde Susanne på standen ca. kl. 18-20. I er mere end velkomne til at kigge forbi til en lille snak.
|
|
|
|
|
|
Ny asfalt på Roskildevej nord for Ringsted
|
|
|
Fra onsdag den 7. maj og frem til fredag den 30. maj udskifter Vejdirektoratet asfalten på en 4,7 kilometer lang strækning af Rute 14 Roskildevej mellem Ringsted og Ortved. Strækningen går fra rundkørslen ved Kærup Parkvej og mod Ortved frem til det nordlige byskilt i Ortved.
Arbejdet er nødvendigt, fordi den nuværende asfalt er nedslidt og trænger til at blive udskiftet.
|
|
|
|
|
|
Tag hunden med på ferie: Danhostel Ringsted byder firbenede gæster velkommen!
|
|
|
Skal du på ophold i Ringsted og vil have din hund med? Så er der godt nyt! Danhostel Ringsted åbner dørene – ikke kun for dig, men også for din trofaste firbenede ven. Her kan du nyde et afslappet ophold i hyggelige omgivelser, uden at skulle undvære familiens bedste ven.
“Vi ved, at hunden er en vigtig del af familien, og derfor er det naturligt for os at tilbyde muligheden for overnatning med hund,” lyder det fra værterne på Danhostel Ringsted.
|
|
|
|
|
|
Rundvisning i Sct. Bendts Kirke
|
|
|
Da kirken blev indviet i 1170, blev Knud Lavard samtidig helgenkåret og begravet i kirken.
Valdemar den Store og hans familie er også begravet i kirken foruden andre konger og dronninger af Valdemarenes slægt bl.a. dronning Dagmar og dronning Berengaria.
På rundvisningen vækker vi kirkens historie til live med fortællinger om Ringsted i den periode kirkebyggeriet tog form, og vi ser Valdemarenes grave.
|
|
|
|
|
|
Museum Vestsjælland fejrer 80-året for befrielsen
|
|
|
Museum Vestsjælland fejrer jubilæet med åbningen af den nye udstilling Skyggekrigerne, spændende foredrag og byvandringer om besættelsestiden. Kom og vær med til at mindes og opleve historien!
Se film om befrielsesdagene på Ringsted Arkiv, hør om de livsfarlige leverancer – og vær med til en rekonstruktion af en våbennedkastning lige dér hvor modtagelserne fandt sted for 80 år siden.
|
|
|
|
|
|
Den 4. maj er det 80 år siden, at befrielsesbudskabet lød ud af radioen. Tyske tropper havde overgivet sig, og Danmark var atter frit. De lykkelige stunder blev foreviget med kamera, og filmstumper og fotos optaget i befrielsesdagene i Ringsted er blevet digitaliseret og klippet sammen til en film. De unikke privatoptagelser er et her og nu billede af en helt speciel periode i Ringsteds historie i maj 1945. Filmen viser glade folk på gaden til en spontan folkefest og en fejring af, at krigen endelig er slut og besættelsen af tyske tropper er ophørt. Slut med mørklægning, udgangsforbud og frygt for krigens rædsler.
|
|
|
|
|
|
Knap 9.000 tilmeldte selvbetjenere
|
|
|
AffaldPlus har indført 'selvbetjent åbningstid' på deres syv største genbrugspladser. Hvis du er tilmeldt servicen, kan du benytte pladserne i tidsrummet kl. 7-9 og 17-22, hvor der ikke er personale på de pågældende pladser. Der er enkelte begrænsninger mht. aflevering af affald, men ellers fungerer det som i den normale åbningstid fra kl. 9-17.
Aktuelt har godt 9.000 borgere og virksomheder oprettet sig som selvbetjenere og kan derfor benytte pladserne i Haslev, Korsør, Næstved, Ringsted, Rønnede, Slagelse og Vordingborg.
|
|
|
|
|
|
Spis vandreturens vilde urter
|
|
|
Ernæringsrådgiver Susan Hemmingsen inviterer dig med på sanketur i foråret. Hun arrangerer 5 ture med fokus på hvilke spiselige planter du kan finde på vandring i den danske natur.
|
|
|
|
|
|
Hvem ligger begravet her?
|
|
|
Kirkegården er en grøn oase i byen. Her er fred og ro, minder og savn. På turen rundt ad snorlige grusstier hører vi om nogle af de personligheder, der gemmer sig bag navnene på gravstenene. Vi stopper ved gravsteder for kendte og ukendte personer og får et indblik i deres livshistorie, som har det til fælles, at de har været knyttet til Ringsted.
|
|
|
|
|
|
Der sker en masse i Ringsted - se Det sker
Opslag på byportalen er sponseret af vores partnere. Send dit opslag til redaktion@dit-ringsted.dk
|
|
|
|
|