AfterBeat, som er hjemmehørende i Ringsted og Haslev, spiller swingmusik med tempo og drive krydret med nyere populærnumre. Bandet blev startet af Lars Hallgren og Christian Wolff, der slog deres musikalske rødder sammen på Næstved Gymnasium og på Haslev Gymnasium tilbage i starten af 80’erne.

Bandets besætning er:
– Lars Hallgren, piano. Lars har gennem en lang årrække været med i Klavs & Servants, Max & Co., Stig Rossen m. fl. Han er ofte at finde bag det store flygel på Femø Jazz Festivalen.
– Christian Wolff, bas. Christian har musiceret hele livet både populærmusik men også i mange jazzsammenhænge både i jazzklubber og på festivaller.
– Dines Hansen, trommer. Dines er at finde bag trommerne og med sin fintfølende fornemmelse for swingmusikken styrer han rytmen.
– Tanja Dornby, vokal. Tanja med sin fine vokal som kendes og elskes fra Tanja & Curtie.

De spiller lørdag 10. juli, kl. 11.00-14.00 på Valdemarscenen.

Foto: ABW