Dit Ringsted var på udflugt på Oplevelsesstien omkring Havemøllevej, denne gang på jagt efter summende og svævende insekter. Især sommerfuglene var meget svære at fange med kameraet, men vi fik nogle fine fotografier af områdets mange vilde blomster. 

Ringsted Oplevelsessti begynder ved Høm Mølle og følger Ringsted Å nordpå til Haraldsted Sø. Her går den over Vestdæmningen og går mod øst langs Haraldsted Søs nordlige bred helt til Roskildevej. Ruten går så via Roskildevej nordpå og ved Værkedvadsvej drejer den til højre ned mod Vigersted. Stien går syd om Vigersted og ind i Humleore Skov, hvor ruten stopper ved grænsen til Køge Kommune. På Ringsted Kommunes hjemmeside kan du se et kort over stien. 

Foto: SDL