Begravelsesforretningen Karl-Erik Pedersen
Hovmarksvej 11
4100 Ringsted
Tlf. 57 67 67 30

Professionel og respektfuld hjælp
Når et familiemedlem er gået bort er det vigtigt, at du kan få professionel og respektfuld hjælp til at håndtere alle de praktiske formaliteter. Der er mange beslutninger, du som pårørende skal tage stilling til, og det er vigtigt, at du har fuld tillid til dem, der skal hjælpe.

I Begravelsesforretningen Karl-Erik Pedersen har de mangeårig erfaring med at hjælpe pårørende, så de med ro i sindet kan tage afsked med deres kære.

Indehaver og bedemand Karl-Erik Pedersen har således drevet begravelsesforretningen i mere end 25 år og har foruden Ringsted forretninger i Faxe, Skælskør og Haslev.

Det er min fornemste opgave at støtte familie eller pårørende før og efter bisættelsen, indtil alle formaliteter er på plads,” skriver Karl-Erik Pedersen på sin hjemmeside. 

Altid klar til at hjælpe
Du kan træffe bedemand Karl-Erik Pedersen døgnet rundt, også på søndage og helligdage. Foretrækker du at mødes I dit hjem, så er dette også en mulighed.

For at gøre det nemmest for dig i en svær situation har begravelsesforretningen lavet en folder, som giver dig et overblik over, hvad Karl-Erik Pedersen kan hjælpe dig med. Den indeholder også oplysninger om, hvad I som pårørende skal huske i forhold til myndighederne, skifteretten og andre vigtige ting.

Sammen med dig vil Karl-Erik Pedersen sørge for, at afskeden med den afdøde bliver som ønsket, samtidig med at han – i det omfang du ønsker det – også kan hjælpe med de øvrige praktiske og retslige formaliteter.

Du finder folderen “De praktiske ting” her.

Særlige ønsker 
Har du nogle særlige ønsker til bisættelsen, vil bedemand Karl-Erik Pedersen gøre sit yderste for at hjælpe dig. Det gælder hvad enten du har særlige ønsker til blomster, salmer eller andre forhold. For nyligt lykkedes det fx Karl-Erik Pedersen at opfylde en afdøds ønske om at blive begravet i en bæredygtig kiste.

Som noget helt særligt kan den afdøde foretage sin sidste rejse i begravelsesforretningens smukke hestetrukne rustvogn. Rustvognen menes at være mere end 100 år gammel og er blandt andet blevet benyttet til at køre Kejserinde Dagmars jordiske rester, da hun i 2006 blev flyttet fra Danmark til Rusland.

Vil du gerne hjælpe dine pårørende i tilfælde af din død, så hjælper Karl-Erik Pedersen dig gerne med at udfylde folderen “Min sidste vilje” –  en skriftlig erklæring, som fortæller hvilke særlige ønsker du selv har i forbindelse med din begravelse.

 

 

GemGemGemGemGemGemGemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem