svend aage lasse1Svend Aage Lassen ApS
Sleipnersvej 14-18
4100 Ringsted
Tlf. 57 61 20 51
ia@svendaagelassen.dk

Åbningstider værksted, skadecenter og reservedele
Mandag-torsdag kl. 07.30 – 16.00
Fredag kl. 07.30 – 15.00

Åbningstider salgsafdeling
Mandag-fredag kl. 09.00 – 17.30
Søndag kl. 11.00 – 15.00

svend aage lassen3Hestekræfter
Det er næppe et mere passende sted for en succesrig automobilforhandler at have sin virksomhed end på Sleipnersvej. Odins ottebenede hest, Sleipner, var som bekendt den hurtigste hest i den nordiske mytologi, og hos Svend Aage Lassen finder man da også biler med høj ydeevne.

Søskendeparret Inger Andersen og Leif Lassen, som overtog firmaet efter deres far, valgte ud fra kvalitet, da de helt tilbage i 1971 blev Mazda-forhandlere. Suzuki-mærket, som på en god måde supplerer Mazda, kom til i 1996.

Grundlagt i de glade 60ere
Svend Aage Lassen Ringsted ApS blev grundlagt af søskendeparrets far, Svend Aage Lassen, helt tilbage i 1961 som en tankstation på Køgevej. Han udvidede forretningen med et værksted, og her fra gik det slag i slag. I dag møder vi en driftig virksomhed med store, lyse og indbydende lokaler, biler til salg linet op udenfor og et topmoderne værksted klar til at modtage og servicere alle typer biler.

Ingen kunne have forudset tilbage i de glade 60-ere og 70-ere, at den type biler med al muligt teknisk og elektronisk udstyr skulle blive hvermandseje. Udviklingen fra tankstation med værksted og til det professionelle værksted med specielt måleudstyr og tre uddannede medarbejdere på værkstedet og i reservedelsafdelingen, har været spændende og udfordrende.

svend aage lassen2Respekt og tillid
Noget af det vigtigste for direktør Leif Lassen og administrationschef Inger Andersen er den tillid, som kunderne har til både de biler, der sælges og den service, der ydes.

Det er underordnet, om kunden skal have et sæt nye dæk på vognen, eller det er en af de nyeste modeller, der er interesse for. Eller om salgsafdelingens medarbejdere skal præsentere en brugt eller en ny bil.

Svend Aage Lassen ApS sørger altid for, at en handel, stor eller mindre, bliver fulgt helt til dørs, og intet bliver overladt til tilfældighederne. Denne filosofi er gået i arv fra generation til generation, og det vil den også gøre, når den tredje generation måske snart overtager virksomheden. En ting er sikker, og det er, at der kommer til at stå service, kvalitet og Lassen på visitkortet hos automobilforhandleren på Sleipnersvej – også fremover.

Måske har bilerne ikke otte ben, men med de mange hestekræfter under hjælmen er der skub i vognen.