Vogue Intercoiffure
Sct. Hansgade 27
4100 Ringsted
Tlf. 57 61 26 96vogue-hår-300x200

Åbningstider
Mandag: 9.00 – 17.30
Tirsdag: 9.00 – 17.30
Onsdag: 9.00 – 19.00
Torsdag: 9.00 – 19.00
Fredag: 9.00 – 17.00
Lørdag: 8.00 – 14.00
Søndag: Lukket

Hos Vogue Intercoiffure i Ringsted midtby får du en professionel klipning. Bestil tid online eller kig ind i butikken på Sct. Hansgade. Salonens frisører er altid klar til et godt gratis råd om frisure- og farvevalg. Du er også velkommen til at ringe på telefon 57 61 26 96 og høre mere om produkter og priser.

Paul Mitchell

God tid til den enkelte behandling
I salonen på Sct. Hansgade møder du frisører, der i Intercoiffures ånd arbejder som et team og gerne spørger hinanden til råds for at opnå den optimale behandling. I samarbejde med kunden findes den frisure, der fremhæver dit ansigt og din personlighed. Her kan du få et overblik over salonens frisører, og hvis du vil følge med på Facebook, er du velkommen til at søge om medlemskab af denne gruppe.

Salonen sætter god tid af til den enkelte behandling, og der er aldrig mere end én kunde ad gangen. Vogue Intercoiffure bruger kvalitetsprodukter til alle behandlingere, og du har naturligvis også mulighed for at købe de anbefalede produkter med hjem. Salonen fører bl.a. mærkerne Paul Mitchell, Redken, GHD, Pureology og New.

Eksklusiv og international
Som medlem af den internationale frisørorganisation, Intercoiffure, er salonen i Ringsted på forkant med tendenserne indenfor frisurer, farver, håropsætning og hårpleje. Intercoiffure omfatter over 3000 saloner i 55 lande, ikke mindst storbyer som Paris, New York og Tokyo. Organisationens kunstneriske team arbejder sammen med kendte modedesignere, og fire gange årligt kreerer Intercoiffure en eksklusiv kollektion.

Medlemmerne af Intercoiffure deler jævnligt deres faglige viden for at hjælpe hinanden til forbedring. Hvert fjerde år mødes man til en international kongres – en ideel mulighed for at højne kreativiteten. Hvert land har derudover sine egne aktiviteter – kongresser, seminarer, workshops mv.

Make overs og modeshows
Vogue Intercoiffure ejes af frisørmester Jane Nielsen, der har mange modeshows og kurser på CV’et. Udover at undervise har Jane Nielsen arbejdet “bag kulisserne” i en lang række make over-artikler til de store ugeblade. Efter flere års erfaring fra en af Københavns førende saloner, åbnede hun frisørsalon i Ringsted med en vision om at tilbyde kvalitet, god tid og høj service.