Baghuset Borup
Hovedgaden 56G
4140 Borup
40 76 11 54
baghuset@mail.dk

Baghuset Borup på facebook

Åbningstider 
Torsdag-fredag 14-17.30
Lørdag 10-14
Eller efter aftale på tlf. 40 76 11 54

Unik shopping-oplevelse
I Borup, en lille køretur øst fra Ringsted, finder du en butik, der har specialiseret sig i kvalitetsmærker til boligen og klædeskabet. Hos Baghuset i Borup står Jonna og kollegerne klar til at give dig en unik shopping-oplevelse. Butikken bugner af spændende varer, som Jonna selv udvælger med stor omhu. “Vi er vilde med tøj af god kvalitet, og det skal helst være noget, der ikke ses på ethvert gadehjørne”, forklarer Jonna.

Forretningen vokser
Butikken tog sin begyndelse i et baglokale i Jonnas eget hus – deraf navnet “Baghuset”. Men butikken fik hurtigt vokseværk og flyttede til større lokaler på Hovedgaden i Borup. Her forhandles kvalitetsmærker som Soulmate, Kaffe og Uldahl.

Personlig stil
“Vi lægger vægt på at kunderne får en god vejledning og hjælp til at style tøjet, så det passer til den enkeltes personlige stil. En af måderne at gøre det på er ved hjælp af accessories”, forklarer Jonna. “Vi har et stort udvalg af bælter, tørklæder og smykker, og det er ofte det, der lige giver prikken over i’et i en styling.”

Hos Baghuset kommer der hele tiden nye varer på hylderne. Filosofien er, at det skal være en spændende oplevelse at besøge Baghuset, og at man skal finde ny inspiration – hver gang.

Vin, grin og inspiration til garderoben
Baghuset arrangerer forkælelsesaftener, hvor venindeflokken kan samles, se og prøve de nye kollektioner, samtidig med at de får professionel vejledning og gode råd fra personalet.

“Det plejer at være et stort hit”, forklarer Jonna. “Damerne nyder et glas mousserende vin, hygger sig, giver gode råd til hinanden og griner meget. Det er ofte at det giver mod til at prøve nye kombinationer af tøj og måske være lidt mere “modig” i sin stil. Det er glade kunder, vi sender hjem fra sådanne arrangementer”, siger Jonna smilende.

Kontakt Baghuset Borup