Café Ingeborg slår dørene op til en stemningsfuld midsommerfest torsdag den 25. juni kl. 12.00-16.00, hvor gæster kan se frem til en hyggelig eftermiddag med god mad, musik og fællesskab.
Arrangementet byder på en lækker sommerlig tre retters menu tilberedt af kokke og særlige medarbejdere fra Café Ingeborg, og undervejs sørger Jens Ø for underholdningen med velkendte og elskede Bamse-klassikere, som mange kan synge med på. Midsommerfesten er derfor en oplagt mulighed for at samles med gamle og nye venner og nyde en festlig stund i godt selskab.
Café Ingeborg oplever stor interesse for arrangementet, men der er fortsat billetter tilbage. Billetter koster 200/250 kroner eksklusiv drikkevarer og kan købes direkte i Café Ingeborg. Bemærk venligst, at caféen holder lukket i uge 24, så billetter kan købes uden for denne periode.

Dato: 25-06-2026
Sted: Café Ingeborg



























