Teenageårene er en sårbar og turbulent tid, og teenagedrenge kan være voldsomt påvirkede af omverdenens – og ikke mindst deres egne – store krav til præstationer, mål, udseende og succes.

Hvilken uddannelse skal jeg vælge? Hvad vil jeg være? Er det ok, ikke at være lige som de andre? Tør jeg? Kan jeg? Vil jeg?

Den 10. september er der verdenspremiere på Global Dignity Boys, og her vil organisationen Global Dignity give 800 teenagedrenge et skud håb, glæde og ikke mindst troen på og viljen til, at det er muligt, at gøre noget helt specielt.

Sammen med nogle af Danmarks mest inspirerende mennesker, vil vi give drengene mulighed for at bryde mønstre og styrke viljen til at turde gå efter drømmen.

Global Dignity Boys vil give drengene en øjenåbner for, at hvis de lægger kræfter i kan de skabe deres egen succes.

Et udpluk fra talerlisten:
Martin Thorborg (serieiværksætter, Jubii, Agera, Amino mm.), Nicolai Bille Krogh (GoDream), Casper Blom (serieiværksætter, BilligeGolfbolde mm.), Michael Sinan (muslim, homoseksuel og Mr. Gay 2012), Jørgen Leschly Thorsted (ultraløber).

Anne Skare fra Future Navigator styrer slagets gang til Global Dignity Boys.

Praktisk info:
Global Dignity Boys er et gratis tilbud til landets forældre, skoler og uddannelsesinstitutioner og afholdes i Ringsted Kongrescenter den 10. september fra 11.00-13.00. Der er 800 billetter, som kan hentes her.

Hvad er Global Dignity?
Organisation Global Dignity arbejder ud fra holdningen om, at ethvert menneske har ret til et værdigt liv. Global Dignity holder Global Dignity Dage, som er 2-timers workshops på skoler og uddannelsesinstitutioner og står også bag succesen for teenagepiger, Global Dignity Girls, der løber af stablen for 3. gang her i 2014. Se mere om Global Dignity her.

Ekstra:

Martin Thorborg
Martin Thorborg

Martin Thorborg: Derfor støtter jeg Global Dignity Boys
”Når man er ung, kan man godt få mindreværdskomplekser af at se hvor meget alle de voksne kan.
Og ja, de kan meget…
Men du har friske øjne og ved ikke alle de ting der ikke kan lade sig gøre. Og langt de fleste spændende nye ting kan ikke lade sig gøre…. hvis man altså spørger os gamle røvhuller.
Så gå ud i verden gør alt det der ikke kan lade sig gøre, for det kan du og ingen andre….”
www.thorborg.dk

Nicolai Bille Krogh
”Jeg støtter Global Dignity Boys fordi jeg har en drøm om at gøre en forskel. En drøm om at få folk til at opleve livet – og SMAGE på bøffen. Huske dem på at de ikke lever for evigt.”
https://godream.com/historie.html

Casper Blom
”Jeg støtter op omkring Global Dignity Boys fordi jeg synes det er super godt med mere fokus på at de unge mennesker skal tro på dem selv. Når jeg er ude på skolerne oplever jeg ofte at mange af dem har masser af energi, tro på dem selv og gå-på-mod, men bliver holdt nede af konstante artikler og indslag om den sløve ungdom, curlinggenerationen osv. Det er en skam! De kan sagtens, og de vil godt. Så lad dem dog :-)”
www.casperblom.dk

Jørgen Leschly Thorsted
”Jeg støtter Global Dignity Boys fordi jeg selv oplever værdien af at bryde med ‘frygt og begrænsninger’ og ved fra mit virke i erhvervslivet at går man efter sine mål og arbejder hårdt så kan man nå alt – det opdagede jeg så jeg kunne kopiere med deltagelse i ultra løb både i Saharas varme ørken og i Yukons arktiske kulde. Jeg ved disse unge mennesker kan endnu mere end mig og det glæder jeg mig til at fortælle dem!”