På Ringsted Festival 2021 vil du kunne få stillet din tørst i deres nye barområde: Barsvinget!

Barsvinget kommer til at ligge på pladsen foran Anlægsscenen. I plænens naturlige sving vil ti små barer ligge i forlængelse af hinanden og skabe et helt unikt og hyggeligt barområde. Med kulørte lamper og siddepladser vil Barsvinget blive en skøn lille festgade midt i festen.

Ringsted Festivals baransvarlige Martin Rance fortæller: “Vi vil gerne skabe en helt speciel atmosfære. For mig er Ringsted Festival helt unik, når det kommer til hyggefaktor. Vi vil komprimere hyggen og festen nede i Barsvinget!”

Når du besøger Barsvinget, vil du næsten kunne finde og bestille alle festivalens cocktails. ”Vi placerer alle de gode barer lige i nærheden af Anlægsscenen i Barsvinget. Du skal bare gå i barsvinget, så får du præcis den drink du vil have,” fortæller Martin.

I Barsvinget vil man nemt kunne gå fra bar til bar, og hvis man er flere venner samlet, som gerne vil have forskellige drinks, så er Barsvinget det perfekte sted at ramme.

Festivaldirektør Anders Sørensen glæder sig også til at få sig en drink i barsvinget: “Det bliver et superlækkert område. Jeg forestiller mig, at det bliver ligesom en light version af Aalborgs Jomfru Ane Gade,” siger Anders Sørensen.

Vil du være bartender på Ringsted Festival 2021?
De søger friske bartendere, som har lyst til at servere de lækreste drinks for gæsterne på Ringsted Festival 2021.

Læs mere her

Foto: IRJ