Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Eventyret starter i din baghave

oktober 12 19:00 -21:00

Eventyret starter i din baghave – foredrag med Erik B. Jørgensen

Erik B. Jørgensen. Pressefoto.

Kom og hør tidligere jægersoldat Erik B. Jørgensen – kendt fra ”Korpset” på TV2 – fortælle om hvad du kan gøre for at realisere dine drømme og nå dine mål.

På grund af stor efterspørgsel har biblioteket øget antallet af billetter og flyttet arrangementet til Pavillonen.

Grib hverdagens eventyr
Erik B. Jørgensen sætter fokus på, hvad der skal til for at man fungerer og handler optimalt som individ. Hvordan det bliver mulighederne man ser frem for begrænsningerne.

Hvad vi selv kan gøre for at påvirke vores liv og hvilke værktøjer og huskeregler, der kan bringe os videre og give os overskud som mennesker.

Foredraget tager udgangspunkt i Eriks egne erfaringer fra et liv, hvor han har oplevet mange ekstreme situationer. Af flere omgange har Erik B. Jørgensen været udsendt på specialopgaver i Afghanistan og Irak. Han er tidligere jægersoldat og har krydset indlandsisen flere gange med Siriuspatruljen.

”Det vi oplever i ekstreme situationer adskiller sig stort set ikke fra det vi, som medarbejdere, ledere, ægtefæller og forældre oplever i hverdagen. Det drejer sig om, at vi som mennesker og medarbejdere, udnytter de eventyr, som vi meget let kan samle op i løbet af hverdagen og i livet generelt”, fortæller Erik B. Jørgensen, der understreger: Eventyret begynder i vores egen baghave.

Tilmelding og billetter
Erik B. Jørgensen holder foredrag om personlig indstilling på Pavillonen, Ringsted Bibliotek, torsdag den 12. oktober kl. 19–21. Billetter koster 75 kr. eller 65 kr. for medlemmer af biblioteksklubben KULT. Billetter kan købes online via ringstedbib.dk.

Detaljer

Dato:
oktober 12
Tidspunkt:
19:00 -21:00

Sted

Ringsted Bibliotek
Tværalle 1
Ringsted, 4100
+ Google Map
Telefon:
57 62 70 01
Hjemmeside:
https://ringstedbib.dk/