Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag med Sisse Fisker

marts 14 19:00

Den 14. marts kan du komme til et gratis foredrag med Sisse Fisker, der fortæller om, hvordan det er at leve med kronisk sygdom, og hvordan du kan vende det til noget positivt.

Sisse Fisker. Pressefoto.

Onsdag den 14. marts kl. 19 kan borgere i Ringsted Kommune komme til et gratis foredrag med Sisse Fisker, der vil sætte fokus på den fysiske og mentale sundhed.

I foredraget tager Sisse Fisker udgangspunkt i sine egne erfaringer med kronisk sygdom.

Sisse Fisker vil på inspirerende vis sætte fokus på at tage ejerskab i eget liv, prioritering af det som giver en selv værdi i livet og arbejdet med at vende en nedtur til noget positivt.

Foredraget holdes i Ringsted Kongrescenter, og der er plads til ca. 230 tilhørere til foredraget.

Du kan bestille billetter til foredraget på www.ticketmaster.dk fra tirsdag den 20. februar. Du kan højst bestille fem billetter per person.

Formanden for Social og Arbejdsudvalget Britta Nielsen er glad for, at det har været muligt at booke Sisse Fisker til foredrag i kongrescenteret og håber, at et stort antal borgere vil tage imod tilbuddet:

”Det er rigtig dejligt, at det er lykkedes Ringsted Kommune at booke Sisse Fisker. Sisse Fisker har selv erfaring med kronisk sygdom og har arbejdet med at vende sygdom og nedtur til noget positivt. Jeg er sikker på, at Sisse Fisker kan inspirere os alle, og jeg glæder mig meget til at høre foredraget,” siger hun.

Ekstra fokus på fysisk og mental sundhed
Som en del af den forebyggende indsats i Ringsted Kommune sætter kommunen ekstra fokus på mental sundhed.

Der har været planlagt flere aktiviteter i efteråret 2017 og i foråret 2018, som bl.a. indebærer arrangementer på og omkring Ringsted Oplevelsessti og øget fokus på fysisk aktivitet og mental sundhed i folkeskolerne.

Derudover vil der være åbne foredrag om sundhed. I efteråret fortalte Chris McDonald om fysisk og mental sundhed i hverdagen. Dette foredrag med Sisse Fisker er det sidste af to foredrag om sundhed.

 

Detaljer

Dato:
marts 14
Tidspunkt:
19:00

Sted

Ringsted Kongrescenter
Nørretorv 55
Ringsted, 4100
+ Google Map
Hjemmeside:
http://www.ringstedkongrescenter.dk/