Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Job- og Uddannelsesmesse

april 18

Kom med til Job- og Uddannelsesmesse i Ringsted. På messen står mere end 50 virksomheder klar til at finde nye medarbejdere, og ledige kan præsentere sig for virksomhederne.

Med sidste års succes i erindring afholder Arbejdsmarkedscentret i samarbejde med virksomhederne i Ringsted og opland en job- og uddannelsesmesse. Messen skal være med til at matche kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne.

Virksomhederne står på Job- og uddannelsesmessen klar til at møde de jobsøgende, og ledige kan med deres CV præsentere sig og spørge ind til virksomhedernes behov for nye medarbejdere.

For flere og flere virksomheder er det sværere at finde medarbejdere med de rette kvalifikationer.

Med Job- og uddannelsesmessen og det efterfølgende samarbejde mellem virksomhederne og virksomhedskonsulenterne i Ringsted Kommune, vil kommunen være med til at gøre det lettere for både arbejdstagere og arbejdsgivere at finde hinanden.

“Mere end 50 virksomheder er med på messen for at finde nye medarbejdere. Og så er det vores håb, at så mange borgere som muligt der er ledige, har lyst til at være med og på den måde markedsføre deres arbejdskraft. Sidste år deltog over 750 borgere,” oplyser leder i Arbejdsmarkedscenter Ringsted Michael Merle.

“Virksomhederne oplever, at arbejdskraften er til stede men rekrutteringsprocessen kan være svær for nogle virksomheder. Det skal Job- og uddannelsesmessen være med til at lave om på. Samtidig er det en god mulighed for ledige til at finde de jobs, der matcher deres interesse og kvalifikationer,” siger Michael Merle og tilføjer:

“Et godt CV indeholdende en personlige profil betyder, at en virksomhed vil få lettere ved at finde frem til præcis den eller de medarbejdere, der opfylder krav til nødvendige kvalifikationer som de står og mangler nu eller i fremtiden. Det kan føre til skabelse af muligheder for nye praktik- eller uddannelsesmuligheder, for dem er der også brug for.”

Læs meget mere om Job- og Uddannelsesmessen her.

Detaljer

Dato:
april 18

Sted

Ringsted Kongrescenter
Nørretorv 55
Ringsted, 4100
+ Google Map
Hjemmeside:
http://www.ringstedkongrescenter.dk/