Kom med til Indsamlingskoncert d. 8. marts kl. 15.00 Sneslev Kirke, hvor Kim Larsens sange fremføres ad René Hejdmann.

Der er ingen tvivl om at Kim Larsen var hele Danmarks største og mest folkekære spillemand. I næsten 50 år spillede og sang Kim Larsen sig ind i danskernes hjerter – først med Gasolin’ i 70’erne, Bellami i 80’erne, Bell*Star i 90’erne og de sidste 24 år med Kjukken.

René Hejdmann spiller og synger, med stor respekt, sangene som har gjort Kim Larsen til en af de mest folkekære danske kunstnere nogensinde.

Danmarks bedste Kim Larsen sanger giver publikum en optræden fyldt med nostalgi, intensitet og personlig indlevelse, der er så tæt på den ægte vare som man kan komme. Mine damer og herrer… … først tror du det er Kim Larsen – så tror du det er løgn … Dommerne i “Danmark har talent” er ikke i tvivl. “Jeg lukkede lige øjnene et øjeblik og du var jo fuldstændig Kim Larsen – du kan jo hele hans mimik. Det er meget svært ikke at forelske sig i hans sange, men at gøre det så overbevisende, det giver et kæmpe JA” – Jarl Friis Mikkelsen.

Pressefoto af René Hejdmann.