Når Ringsted Børnefestival løber ad stablen den 10. juni 2023, er alle børn mellem 3-12 år garanteret en uforglemmelig dag. Der er altid mere end 80 aktiviteter, gode koncerter, teaterforestilling, opvisninger og masser af god musik.  Ringsted Kommune glæder sig til at byde velkommen til mere end 12.000 gæster i og omkring Ringsted Sport Center.

Ringsted Børnefestival afholdes hvert år i juni måned, og det er en festival fra børn til børn.

I 2023 bliver Ringsted Børnefestival afholdt for 7. gang. Siden den første børnefestival blev afholdt den 11. juni 2016, har Ringsted Børnefestival formået at samle Ringsted og skabe en uforglemmelig dag for børn i alle aldre.

Dog blev børnefestivalen i 2021 afholdt som en To Go-version. Et samarbejde mellem kulturinstitutioner, skoler, dagtilbud, foreningsliv, turistattraktioner og erhvervsliv og Ringsted Kommune har gjort Ringsted Børnefestival til noget helt særligt.

Fra børn til børn
Planlægning og udvikling af en del af aktiviteterne på Ringsted Børnefestival sker gennem læringsforløb, der gennemføres på byens skoler og dagstilbud.

Mottoet er, at der bliver lavet en festival for hinanden, og temaet fra børn til børn er vigtigt i en tid, hvor både børn og voksne i særlig grad trænger til at lege og være kreative sammen.

Bæredygtighed og biodiversitet
På Ringsted Børnefestival sættes der fokus på bæredygtighed, biodiversitet og FN’s 17 verdensmål. Der skabes et rum for sjove, lærerige og underholdende aktiviteter, der sætter børnenes læring i spil på en kreativ og underholdende måde.

 

Program for Ringsted Børnefestival 2023 (Kl. 10.00 – 16.00)

POUL CHRISTENSEN ARENA
Kl. 10.00 Det Bedste fra MGP 2023 – køb billetter her
Kl. 11.30 Koncert med Line Solsikke – køb billetter her

Musikskolens scene

  • Kl. 10.00 – 10.30 V12
  • Kl. 10.35 – 10.50 Dropper
  • Kl. 10.55 – 11.25 Rythm’s & Horns
  • Kl. 11.35 – 12.00 Swan Song
  • Kl. 12.00 – 12.30 Street Parade
  • Kl. 12.20 – 12.40 Vocalgruppen
  • Kl. 12.45 – 13.00 SONO
  • Kl. 13.05 – 13.15 Linus, Mathias
  • Kl. 13.15 – 13.30 Cool Klassic
  • Kl. 13.35 – 14.00 Blue Night
  • Kl. 14.00 – 14.45 Noget for Nogen Highlights
  • Kl. 15.00 – 15.50 ToGo Band

Cirkus Baldoni

  • Kl. 10.00 Forestilling
  • Kl. 12.00 Forestilling
  • Kl. 14.00 Forestilling
  • Kl. 15.30 Forestilling

Køb Billetter her

Programmet for Ringsted Børnefestival er stadig under udvikling og bliver opdateret løbende – Husk at holde dig opdateret her: 

Ønsker du at være en del af børnefestivalen og tilmelde en aktivitet, så kan du gøre det her

Ringsted Børnefestival

 

Praktisk information om Ringsted Børnefestival

Værd at vide

  • Der er gratis adgang til Ringsted Børnefestival. Mange af aktiviteterne er helt gratis at prøve, mens andre koster et mindre beløb.
  • Du kan købe mad og drikkevarer i boderne, og der vil være både veganske og vegetariske alternativer.

Billetter
Ønsker du at opleve en af koncerterne i Poul Christensen Arena, skal du købe billet her. Det anbefales at købe billetter i forsalg.

Åbningstider
Ringsted Børnefestival er åben fra kl. 10.00 – 16.00, hvor der vil være adgang til aktiviteter både inde og ude.

Information
Har du spørgsmål kan du henvende dig i infoteltet ved indgangen til Ringsted Sport Center. Her kan du også købe billetter til ikke udsolgte koncerter samt hæve penge.

Samaritter
Samaritterne er klar til at hjælpe. I programmet, der kan fåes på dagen, vil samaritternes placering være markeret på oversigtskortet.

Toiletter
På oversigtskortet i det program, der kan fåes på dagen, vil toiletter være markeret. Puslebord findes i Ringsted Sport Center og Ringsted Svømmeland.

Parkering
Det anbefales at lade bilen stå derhjemme, hvis du bor i Ringsted. Parkering findes ved kaserneområdet, Bataljonen og Kompagniet.

Handicapparkering
Der vil være et begrænset antal parkeringspladser til handicappede ved parkeringspladsen skråt overfor Ringsted Bibliotek & Borgerservice.

Foto: Ringsted Børnefestival