Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Sweepy Swing på Sporvejsmuseet

august 12 12:30

|Tilbagevendende Begivenhed (Se alle)

One event on 12. august 2018 at 12:30pm

Der er masser af musik i gamle sporvogne og busser – i både bogstavelig og overført betydning. Men ud over de historiske køretøjer mobiliserer Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i sæsonen 2018 også regulære orkestre ved mindst en halv snes lejligheder. 

En spilleglad oktet, Sweepy Swing, er på Sporvejsmuseets program for første gang søndag 24. juni kl. 12.30, hvor orkestret introduceres af lederen af Sporvejsmuseet, Mikael Lund.

Oktetten Sweepy Swing med sangerinden Lisbeth Sørensen i front. Pressefoto.

Den musikalske underholdning finder efter planen sted i Sporvejsmuseets historiske bindingsværksremise – Valby Gamle Remise – men den nye busudstillingshal er også en mulighed.

Sporvejsmuseet har i årenes løb benyttet tre af de store remise- og garagebygninger til musikalsk underholdning.

Disse bygninger er i sagens natur ikke bygget til dette formål, men det har vist sig, at akustikken i de store rum fyldt med museumsvogne er forbavsende god.

Oktetten Sweepy Swing byder på både nyt og gammelt. De spilleglade Sweepy’er med den charmerende sangerinde Lisbeth Sørensen i front som solist og intertainer vil guide publikum igennem en perlerække af sjove, kendte og swingende melodier.

Der er musik fra den danske film- og revyskat, og der er kendte og iørefaldende temaer fra det store udland. Og latinamerikanske rytmer, der er lige til at danse efter! Alt spilles i en lydstyrke, der er afpasset publikum og det aktuelle spillested.

Medlemmerne af Sweepy Swing har spillet sammen i flere år og dyrker musikken, fordi de kan lide den, og fordi de kan lide at gøre andre glade. Og så kan de lide at finde iørefaldende musik, som ikke spilles af alle andre. “Vi kan lide, at det swinger”, siger de selv.

Sweepy Swing kan opleves igen søndag 29. juli, lørdag 4. august og søndag 12. august, alle dage med start kl. 12.30.

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm ligger ved Jystrup omtrent midt mellem Roskilde og Ringsted. Museet er åbent lørdage og søndage 10-17. I skolernes sommerferieperiode 26. juni-19. august alle ugens dage kl. 10-17 på nær mandag. Mandage er museet lukket. Der kan læses mere på www.sporvejsmuseet.dk.

Detaljer

Dato:
august 12
Tidspunkt:
12:30

Sted

Sporvejsmuseet Skjoldenæshom
Skjoldenæsvej 107
Jystrup Midtsjælland, 4174
+ Google Map
Hjemmeside:
http://www.sporvejsmuseet.dk/