Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag om dobbeltdiagnose

januar 29 19:00

Kom og mød psykolog Allan Hedegaard Fohlmann til foredrag og dialog på Ringsted Bibliotek om psykisk sygdom, misbrug og dobbeltdiagnose. Det er tirsdag den 29. januar kl. 19.

Psykisk sygdom og dobbeltdiagnose
Når et menneske både har en psykisk diagnose og et misbrug af alkohol og/eller stoffer på samme tid, er der tale om en dobbeltdiagnose. Nogen udvikler et misbrug for at dulme en psykisk sygdom, mens andres sygdom måske udvikler sig på grund af et misbrug.

En dobbeltdiagnose medfører en række problemstillinger, som gør livet svært for den ramte og for de pårørende til den ramte. Det udfordrer behandlingen af både den psykiske sygdom og af misbruget.

Et fagligt og personligt oplæg
Mød psykolog Allan Hedegaard Fohlmann på Ringsted Bibliotek, hvor han holder foredrag om det at have en dobbeltdiagnose, og det at være pårørende til personer med psykisk sygdom og misbrug. I forbindelse med arrangementet kan du høre en ambassadør fra ”EN AF OS”, der vil fortælle sin personlige historie.

Foredraget er et personligt og fagligt oplæg om at komme sig fra en dobbeltdiagnose. Foredraget henvender sig både til fagfolk, unge, forældre og pårørende til personer med psykisk sygdom og misbrug.

Foredraget er gratis, men tilmelding er nødvendig via ringstedbib.dk.

Foredraget er et samarbejde mellem Ringsted Bibliotek og PsykInfo, Region Sjælland.

Foto: Colourbox.dk

Detaljer

Dato:
januar 29
Tidspunkt:
19:00

Sted

Ringsted Bibliotek
Tværalle 1
Ringsted, 4100
+ Google Maps
Telefon:
57 62 70 01
Hjemmeside:
https://ringstedbib.dk/