Irish Dreams, som skulle optræde i Ringsted Kongrescenter den 7. april 2019 kl. 20.00, har desværre måtte udskyde deres show til 24. oktober 2019 kl. 20.00. Forsangeren for Irish Dreams har fået stemmeproblemer og skal opereres.

Alle gæster er blevet kontaktet via mail og har fået mulighed for at refundere billetterne. Hvis man ønsker at beholde sine billetter, skal man ikke gøre noget.

Billetten, som er udstedt til den 7. april 2019, vil stadig være gældende til showet 24. oktober 2019. Sidste frist for refundering er 8. april kl. 12.00.

Oplev spektakulær irsk underholdning som intet andet, når Irish Dreams indtager Ringsted Kongrescenter igen den 24. oktober 2019. Sidste gang Irish Dreams var i Ringsted Kongrescenter, var det en fantastisk oplevelse, og heldigvis kommer de igen.

Kom med på en magisk rejse i en blanding af irsk musik, sang og dans. Man vil kunne opleve mange aspekter af traditionel irsk underholdning kombineret med Irlands nationale instrument – Uilleann Pipes.

Læs mere om koncerten her.

Foto: Ringsted Kongrescenter.