Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

VækstForum 2019

januar 9 09:00 -19:00

DLG VækstForum afholdes for 11. gang når messen d. 9. januar 2019 slår dørene op – denne gang i større rammer i Ringsted Sport Center, og med faglige indlæg om planteavl, svin og nu også kvæg. Derudover vil et par prominente gæster være dagens hovedtalere.

DLG VækstForum opstod i 2009 og er gennem årene vokset betragteligt. I 2018 tiltrak messen hele 800 besøgende, og som noget nyt vil den kommende messe også byde på indlæg om kvæg. Derfor er der i år også flere af landbrugsbranchens virksomheder, der har meldt deres ankomst. Detaildirektør for DLG Øst, Henrik Kløve, siger om det kommende VækstForum:

“Messen har været en stor succes efter vi for nogle år siden introducerede faglige indlæg om svineproduktion i kombination med planteavlen. Derfor udvider vi nu husdyrindlæggene til kvæg, da vi ønsker at kunne tilbyde faglige input til endnu flere af vores ejere – landmændene. VækstForum bliver derfor så stort, at vi må flytte til større faciliteter i Ringsted Sport Center, men afholdes i stedet på én dag, så alle indlæg samles.”

Fokus på faglighed og inspiration
Dagens program vil være bredt og give faglig inspiration til fremtidens vækst i dansk landbrug, men der vil også være rig mulighed for at få en uformel snak med leverandører af f.eks. planteværn, gødning, teknologi samt husdyr, eller blot mødes med andre landmænd over frokosten.

“Jeg synes, at vi har sammensat et rigtig spændende program, hvor der vil være mange oplæg fra dygtige folk i DLG-koncernen og landbrugsbranchen generelt. Men også fra rådgivere om det finansielle marked og generationsskifter. DLG er til for at hjælpe landmanden med at optimere produktionen, og derfor er kompetent rådgivning og inspiration utrolig vigtigt, og det er jeg sikker på, at VækstForum kan hjælpe med,” siger Henrik Kløve og fortsætter:

“Og så er jeg stolt af, at programmet også byder på forhenværende minister, Søren Pind, Adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Anne Arhnung, samt DLG’s COO Niels Søren Rasmussen,” slutter detaildirektøren.

Der kræves ikke tilmelding til arrangementet, og der vil midt på dagen blive serveret et let traktement.

Dørene er åbne fra 9-19.

Det fulde program kan ses på www.dlg.dk/vækstforum

 

Detaljer

Dato:
januar 9
Tidspunkt:
09:00 -19:00

Sted

Ringsted Sport Center
Tværalle 8
Ringsted, 4100 Danmark
+ Google Maps