Kulturhuset huser flere spændende arrangementer i det nye år, et af dem er den 27. februar 2015 kl. 20.30-23.30, når Finn Burichs New Orleans Jazzband fylder salen med ægte revival-New Orleans-jazz med tilføjelse af lidt swing og blues.

jazzFinn Burich har spillet musik siden slutningen af 70’erne og har turneret med dette jazzband i forskellige variationer i mange år. Denne gang er det den originale besætning som vi i Ringsted får glæden af at høre.

Bandet består af seks medlemmer, har tre vokaler og spiller desuden trombone, trompet, clarinet, tenorsax, klaver, bas og trommer.  Du kan forvente at høre covernumre af blandt andre Kid Ory, Jelly Roll Morten, Fats Waller og Louis Armstrong.

Biletter kan købes indtil den 25. februar hos Skjold Burne på Nørregade 45 og koster 75 kr. for medlemmer af Ringsted Jazzklub og 120 kr. for gæster. Der kan også købes en madbillet til 100 kr. Billetter kan også købes ved indgangen til aftens koncert i kulturhuset, Søgade 3.

Arrangementet støttes af Kunstrådet

/Stine Amanda