Bevægelseshuset
v/ Tina Sterup
Sct. Hansgade 10
4100 Ringsted
22 34 16 11
sterup.info@gmail.com

Følg Bevægelseshuset på Facebook

Motionstilbud med nærvær og rummelighed
Bevægelseshuset tilbyder behandling og træning, der tilstræber at gøre deltagerne gladere, stærkere og smertefrie. Der er mulighed for at træne både én til én og på hold. Indehaver Tina Sterup er bl.a. uddannet kostvejleder og slankekonsulent og har yoga instruktøruddannelsen via DGI. Desuden er hun certificeret instruktør bl.a. Zumba.

Tina har 30 års undervisningserfaring med sig fra det frivillige foreningsliv i Ringsted, hvor mange hundrede mænd og kvinder er blevet motiveret og inspireret til at bruge deres kroppe på måder, der er mere afstemt med det moderne liv.

Alle kan være med. Bevægelseshuset er et low-budget tilbud med plads til alle køn, aldersgrupper, former og farver!

Effektivt og kærligt
Bevægelseshuset bygger på en træningsform, der gradvist, effektivt og kærligt bygger kroppen op, så man når sine mål uden skader. Tina Sterups undervisning er nærværende, med et særligt fokus på mobilitet, funktionalitet, stabilitet, leg og styrke. Gennem træning, bevægelse og behandling inspireres man til at mærke sig selv, mærke de signaler som kroppen sender og opnå en bedre forståelse af sig selv og ens egne behov.

Besøger du jævnligt Bevægelseshuset i Ringsted, vil du opleve at din træning reducerer kroppens stress, samtidig med at kroppen fysisk bliver stærkere. Træningen arbejder med at finde balancen mellem den enkeltes ressourcer og belastningen. Bevægelsesmønstre bliver analyseret og efterfølgende optimeret, og glæden ved at bevæge kroppen udvikles, så bevægelse bliver smertefrit, og noget som man har lyst til.

I vores iver efter at være sunde, smukke og stærke, sker det alt for ofte, at vi overser og ignorerer kroppens signaler og i stedet krampagtigt holder fast i den allerede lagte plan. Det betyder, at vi overskrider kroppens grænser, hvilket medfører muskelskader, smerter og træningstræthed.

For megen og for voldsom træning kan betyde, at lysten til at træne og bevæge sig lider skade. I Bevægelseshuset undgår man dette, for her medfører træningen øget kropsbevidsthed og fornøjelse hos den enkelte, samtidig som man undgår præstationsræset og får de nødvendige værktøjer i kampen med én selv.

Tina Sterup anbefaler, at man starter med en personlig time, inden man begynder træningen på et af holdene.

Sved på panden og glade smil
Bevægelseshusets Facebookside skriver gæsterne om deres oplevelser, og vi bringer her et lille udpluk:

”Har holdt en super dansefødselsdag for vores datter her til aften. Super program skruet sammen af Tina der guidede børnene igennem med godt humør og i fede lokaler.” – Majken

”Jeg har altid trænet for mig selv, så det er en kæmpe oplevelse, at mærke det engagement der lægges i holdene når der trænes. Prisen er mere end rimelig for en udfordrende træning, hvor der bliver lagt vægt på deltagernes behov. Der er sved på panden og plads til glade smil. Godt koncept hvor du fra gang til gang vælger hvilke hold du vil træne på. Jeg kommer der to eller tre gange om ugen og føler at jeg får fuld valuta for pengene” – Kim

”Mange forskellige hold – alle kan være med, ung som gammel – gode lokaler. At man tilmelder per gang, og hvis det ønskes, kan betale per time, gør det meget fleksibelt – det passer perfekt til min hverdag med job og fritidsjob.” – Sussi

”Jeg har fået en meget positiv modtagelse af Tina. Der bliver taget hensyn til ens behov og der er en dejlig stemning. Der er mange udfordringer til alles behov.” – Birte

sølvpartner