CBD-Care4you
41 10 31 31

Information om medicinsk cannabis
I 2018 blev det lovligt at få medicin baseret på cannabis. Planten Cannabis sativa L er en plante i hampefamilien, som også går under navnet almindelig hamp. Planten er kontroversiel, idet den bl.a. bruges i fremstillingen af euforiserende stoffer som f.eks. hash, marihuana, skunk og pot. Cannabis sativa L indeholder stoffer, der kan have gavnlige medicinske effekter, men også bivirkninger.

Derfor er der indledt en fireårig lang forsøgsordning med medicinsk cannabis, der giver læger mulighed for at udskrive en ny type cannabisprodukter, som ikke tidligere har været lovlige i Danmark, oplyser Lægemiddelstyrelsen. Forsøgsordningen har som formål at give patienter mulighed for at prøve behandling med medicinsk cannabis, hvis de ikke har haft gavn af anden medicin.

Lægemiddelstyrelsen har i første omgang vurderet, at medicinsk cannabis kun er relevant til lindring af smertefulde spasmer på grund af multipel sklerose eller rygmarvsskade, kvalme efter kemoterapi samt neuropatiske smerter. Anbefalingen bygger Lægemiddelstyrelsen på internationale videnskabelige undersøgelser, der fokuserer på effekten af medicinsk cannabis.

Læger har fri ordinationsret, dvs. læger kan udskrive medicinsk cannabis til patienter, der lider af andre sygdomme end de, der står nævnt i vejledningen.

Forsøgsordningen vil give mulighed for meget mere viden om virkningen af medicinsk cannabis og de produkter der nu strømmer ind på markedet.

Viden om virkning
CBD-Care4you er stiftet af personer, som selv har erfaring med CBD-produkter, og som ønsker at hjælpe så mange sygdomsramte som muligt til et bedre liv. Gruppen arrangerer en lang række stærkt efterspurgte informationsaftener, hvor du kan lære om de forskellige nye cannabis-produkter; CBD olier, CBD salver osv.

Der er tale om foredrag og erfaringsudveksling, med fokus på reglerne på området, stoffets historie, og de behandlingsmuligheder der nu er tilgængelige. Og ikke mindst hvad ved man nu om hvordan CBD – Cannabinoider – virker.

Det er typisk gratis at deltage i møderne, hvor man kan købe kaffe/the mv. Pladserne bliver meget hurtigt fyldt op, så du skal være hurtig med at tilmelde dig.

Du finder en oversigt over CBD-Care4you’s events på deres Facebookside. Følg siden og find et infomøde nær Ringsted.

sølvpartner