Nyt haveskur
Nyt haveskur

Toftegaard Totalservice 
v/ Niels Toftegaard
Korsevænget 61
4100 Ringsted
Tlf.: 21 92 27 57
E-mail: niels@toftegaardtotalservice.dk

Følg Toftegaard Totalservice på Facebook 

Har du projektet? Toftegaard Totalservice får det gjort!
Siden firmaets start i 2009 har Niels Toftegaard, som er indehaver af Toftegaard Totalservice, sørget for, at rigtig mange projekter omkring private huse, haver og fritidsboliger er blevet færdige. Og ikke bare færdige, men færdige til tiden og til prisen.

Ny sti og terrasse
Ny sti og terrasse

Niels er stolt af og sætter en stor ære i at de aftaler, som han indgår med kunden, bliver overholdt til punkt og prikke. Der er altid mange uforudsete ting, som kan betyde en del for et projekts færdiggørelse, men Toftegaard Totalservice forsøger at forudse det ”uforudsigelige”, og det betyder meget for forholdet mellem kunde og det lokale firma, som har givet et tilbud.

”Der er ikke noget værre,” bemærker Niels Toftegaard, ”end hvis tilliden mellem mine kunder og mig lider skade ved, at terminen og pris ikke holder. Så det har jeg en gang for alle besluttet, at når jeg giver et tilbud på et arbejde, så er tingene i orden ved afleveringen!”

Og det gælder både det håndværksmæssige indenfor det tømrer-, snedker- og murerarbejde, der skal udføres, såvel som de belægningsopgaver, Toftegaard Totalservice har lavet mange af.

Konkurrencedygtig på service og pris
De kunder, som Toftegaard Totalservice har arbejdet for, melder tilbage, at arbejdet er ordentligt udført, og at det er udført efter aftalen. Så kvaliteten er, lige modsat prisen på det udførte arbejde, helt i top.

En anden vigtig detalje, som kunderne efterspørger og som betyder, at Niels bliver kontaktet igen og igen er, at ”Når Toftegaard har været på job, så rydder vi op!” Det er vigtigt, at det er det færdige arbejde, som kunden skal glæde dig over, og ikke et roderi efter håndværkeren.

Nyt hegn
Nyt hegn

Der er syn for sagen på Facebook
Når Toftegaard Totalservice bliver kontaktet af en mulig kunde for at give et tilbud på en opgave, stor som lille, sørger Niels Toftegaard for, at kunden ikke skal vente på svar eller tilbud. Hvis du spørger ind til, hvad Toftegaard Totalservice har af referencer, henviser Niels til firmaets Facebook-side.

Niels Toftegaard har den indstilling, at kvaliteten af det arbejde, som Toftegaard Totalservice kan levere, bedst ses ud fra de opgaver, som er udført. Og heldigvis kan han sagtens være bekendt at vise dette på firmaets Facebookside. Og kunderne er på samme måde glade for, at Niels præsenterer deres nye byggeri, de nymalede renoveringer og de nylagte indkørsler og terrasser.

Så et besøg hos Toftegaard Totalservice på Facebook kan betale sig.

Toftegaard støtter den aktive ungdom
Toftegaard Totalservice er en aktiv medspiller i det lokale liv i sportsklubberne, og er der brug for en hjælpende hånd, så træder firmaet gerne til.

Det er blandt andet blevet til tøjsponsorater til både Vetterslev Høm Gymnastikforenings førstehold og til Benløses U8 hold.

Endelig er det en stolt firmaindehaver, som præsenterer et diplom fra Herlufsholm Svømmeklub, der viser, at firmaet har støttet Line Tångberg, en ung lovende ”vandhund” med specialet 2.300 meter i bassinet.