Team Rengøring
Dagmarsgade 25b
4100 Ringsted
Tlf. 40 38 74 70

teamrenRengøringseksperter i Ringsted
Har du brug for rengøringshjælp i din bolig eller dit firma, er hjælpen nær. Team Rengøring er et erfarent rengøringsfirma i Ringsted, der tilbyder de fleste former for rengøring til både private og erhvervskunder.

Vennerne Tim Jepsen og Martin Olsen havde en fælles vision om at forbedre serviceniveauet i rengøringsbranchen, og i 2012 stiftede de interessentselskabet, der har mange kunder i Ringsted og omegn. Firmaet lægger vægt på kvalitet, stabilitet og en god dialog med kunderne,

Skræddersyet rengøring
Har du brug for at få daglig, ugentlig eller månedlig rengøringshjælp, bør du kontakte Team Rengøring for et uforpligtende tilbud. Alle kunder er forskellige; nogle har brug for hjælp til den daglige støvsugning, aftørring og tømning af skaldespande. Andre har brug for hjælp til at få vasket gulve eller trapper på månedlig basis. Der er også dem, der skal have pudset vinduer fire gange om året. Team Rengøring tilbyder en grundig rengøring tilpasset kundernes individuelle behov.

Tilbundsgående rengøring
Mange private kunder kan trods fuldtidsjob godt finde tid til den daglige rengøring af køkken og bad og “weekendrengøringen”, hvor vindueskarme bliver tørret af og gulve støvsuget. Men de har svært ved at nå at komme i bund: Gulvvask, paneler, køkkenlåger, dørhåndtag, gelændre, lofter m.v. bliver sprunget over i en travl hverdag. Så er det godt at vide, at der med jævne mellemrum kommer en professionel rengøringsekspert og kører det hele igennem.

Bemærk at privat rengøring er blevet fuldt fradragsberettiget, så hele beløbet for rengøring kan trækkes fra på din selvangivelse.

teamren 2Rengøring ifm. flytning og renovering
En del kunder henvender sig til Team Rengøring for at få hjælp til særopgaver, eksempelvis i forbindelse med en flytning, hvor man ønsker en tilbundsgående rengøring af sin nye bolig. Eller når man skal sælge en bolig. Det kan også være, man har haft håndværkere på besøg. Uanset hvor meget der dækkes af under arbejdet, vil en større byggesag altid efterfølgende kræve en grundig rengøring.

Også udendørs
Har du overvejet at nyde en sommer, hvor du ikke behøver slå græsset, når du kommer træt hjem fra arbejde, eller i weekenden, når du hellere vil tage på familieudflugt eller slappe af på terrassen?

Team Rengøring kan slå din græsplæne, uanset størrelse og facon. De medbringer egne maskiner og varetager både små parcelhusplæner og store fællesarealer.