fysikken2Fysikken Ringsted
Fuglebakken 1
4100 Ringsted
Tlf. 57 61 24 65
fysikken@fysikken.dk

Fysikken på Facebook

Åbningstider
Mandag-torsdag: 6.00 – 22.00
Fredag: 6.00 – 19.00
Lørdag-søndag: 8.00 – 15.00

Åbningstider på helligdage
fysikken
Fysioterapi og fitness
Fysikken åbnede sin fitnessafdeling i 2002. Allerede inden da var Fysikken godt kendt i Ringsted og omegn for fysioterapi, og alle Fysikkens instruktører er da også enten uddannede fysioterapeuter eller fysioterapeut studerende. Den kompetente vejledning minimerer risikoen for skader og øger effektiviteten af din træning.

Fleksible forløb
Du er velkommen til at benytte Fysikkens fitnessafdeling uanset din grundform. Måske træner du til konkurrencesport, måske er du på genoptræning efter en skade, måske vil du bare i bedre form inden sommerferien. Trænerne i Fysikken tilrettelægger et program, der passer præcis til dine behov.

Fysikken udmærker sig endvidere ved fleksible abonnementsordninger. Du kan tegne et abonnement på 1, 3, 6 eller 12 måneder. Du kan også købe et 10 turskort. Hvis du tilmelder hele familien er der rabat. Se priserne her. 

Udover vægte, cykler og andre motionsmaskiner til styrke- og kredsløbstræning, tilbyder fysikken holdundervisning for enhver smag. Du kan bl.a. vælge mellem ryghold, knæhold, slankehold, efterfødselshold, aerobichold og boldhold. Fysikken har også yoga- og pilateshold.

fysikken3Problemer i bevægeapparatet
Har du behov for fysioterapi, skal du bestille en behandling. Du kan henvende dig personligt eller ringe på tlf. 57 61 24 65.

Fysikken har mange fysioterapeuter tilknyttet, så du kan være sikker på at få en behandler med specialviden i netop dit problem.

Har du en lægehenvisning til fysioterapi, henter Fysikken den på nettet, så du kan få tilskud fra sygesikringen. Har du en sundheds/syge forsikring, klares afregningen direkte med dit forsikringsselskab.

Den første behandling omfatter en såkaldt anamnese, hvor der gennemgås relevant historik ift. dine symptomer. Herefter undersøger fysioterapeuten dit bevægeapparat og planlægger et behandlingsforløb. Målet er at gøre dig symptomfri hurtigst muligt.

Livstilsomlægning
Trænger du til at tabe dig, tilbyder Fysikken kostvejledning suppleret med privattræning. Forløbet lægger vægt på at understøtte en permanent livstilsændring og er dermed meget mere end blot en slankekur.

Udover en slankere krop medfører ændringerne oft mere energi i hverdagen. Derudover forebygges en lang række livsstilssygdomme, eksempelvis diabetes og hjertekarsygdomme.