Hestekørsel 
Nebs Møllevej 57
4100 Ringsted
Tlf. 22 12 92 52
post@heste-korsel.dk

Følg Hestekørsel på Facebook

skovarbejdeRigtige hestekræfter
Heste er et stærkt, praktisk og miljøskånende transportmiddel, som kan løse mange slags opgaver. René og Annemarie Larsen driver virksomheden Hestekørsel, et koncept der består i at transportere forskellige genstande til hest.

Vil man gerne beskytte naturen, under skovarbejde, er heste et glimrende middel til eksempelvis udtrækning af træ. Det at lave skovarbejde med heste giver nemlig mulighed for at få træstammer trukket ud fra skoven, der hvor de store skovmaskiner ikke kan komme til, uden at udøve skade.

Kørsel fra vugge til grav
Hestekørsel transporterer mennesker til livets ritualer og festlige lejligheder. Det kunne være en barnedåb, konfirmation, fødselsdag, studenterkørsel, bryllup eller begravelse. Vognen og dens udsmykning vælges i henhold til den givne lejlighed.

hestevognKun fantasien sætter grænser for, hvor magisk en bryllupskørsel til hest kan være. Som oftest hentes bruden med heste og vogn, som venter foran kirken under vielsen, hvorefter turen fortsætter til fotograf eller fest. Bryllupskørsel til hest er også en romantisk løsning, hvis vielsen afholdes på rådhuset eller i det fri. Bryllupskørsel sker i Victoriekareten og kan være helt åben eller med kaleche opslået – det er op til brudeparret. Der vil være en forfriskning under turen.

Konfirmanden der er glad for heste vil elske en konfirmationskørsel med hest og vogn fra kirken. Det er muligt, og ofte en god idé, at konfirmanden har en veninde, ven, søster eller bror med i hestevognen under konfirmationskørsel, så der er en at dele oplevelsen med efterfølgende.

hestevogn2Ønsker du at gøre “den sidste rejse” til noget særligt for den du har mistet, tilbyder Hestekørsel at transportere kisten med afdøde i hestetrukket rustvogn til kapel eller kirke. En smuk og rolig afsked.

Det et også muligt at køre studenterkørsel med hestetrukket vogn. Vognen har plads til omkring 20-25 personer og er indrettet med borde og bænke. Denne form for studenterkørsel egner sig til de korte afstande, og det køres oftest over to dage.

Schleswigerheste
Hestekørsel bruger heste af racen Schleswiger, som er kendt for at være gode samt stabile arbejdsheste og køreheste. Deres ikke for korte lemmer har faste, stærke led, og racen har desuden større, runde hove af god kvalitet. Virksomheden Hestekørsel har nogle flotte eksemplarer af racen, som har vundet mange præmier. Hestene har en meget rolig personlighed og er trænet til forskellige opgaver. De er også vant til at være omkring mennesker, hvilket betyder, at Hestekørsel også kan tilbyde at løse opgaver med filmoptagelser eller reklameindslag.