Nye Borgerlige i Sorø/Ringsted
Formand
Kenneth Nielsen
7119 1222
Medlem af Ringsted Byråd
Claus Bedemann
20206731
mail@clausbedemann.dk
Følg Nye Borgerlige i Sorø/Ringsted på Facebook
Mindre stat – mere menneske
Nye Borgerlige er et nationalkonservativt parti, der skriver sin historie tilbage til 2015, hvor partiet blev stiftet, fordi der manglede er parti, der kunne kombinere bestræbelserne på en lavere skat og et stop for masseindvandring. Pernille Vermund stillede sig i spidsen for partiet, og efter meget turbulens, herunder et forsøg på at nedlægge folketingsgruppen mod medlemmernes ønske, skiftede hun til Liberal Alliance.
Men partiet fortsætter sit virke, ikke mindst lokalt, hvor det er op til vælgerforeningerne at genoplive partiet og det værdigrundlag, som har stor opbakning på trods af ledelsens vaklen. I Sjællands Storkreds finder vi Sorø/Ringsted, som er en af de ældste af partiets vælgerforeninger. Claus Bedemann repræsenterer partiet i Ringsted Byråd.
Det er en af Claus Bedemanns mærkesager at forbedre vilkårene for det lokale erhvervsliv. Dette er ikke først og fremmest med henblik på at gavne virksomhederne, men for at skabe arbejdspladser og generelt bedre økonomiske forhold for borgerne i Ringsted Kommune. Det handler ikke kun om penge, men i høj grad om selvbestemmelse, for som det hedder i partiets værdigrundlag:
”Statsmagten er blevet så stor, at den enkelte er magtesløs over for det offentlige. Skattetrykket skal ned, dyre og ineffektive tilskudsordninger skal afvikles, statens og kommunernes opgaver skal reduceres, og enhver regel, der ikke gør danskerne rigere eller friere, skal afskaffes.”
Chikanerende p-vagter
På partiets liste over kommunale opgaver, der skal reduceres eller afskaffes, er p-vagter, der opleves som chikanerende for byernes handelsliv.
”Generelt kan ingen forretninger få læsset varer af uden, de er der med bødeblokken. Det ser ud som om, de ikke kender loven om af- og pålæsning. Jeg har været rundt og snakke med de fleste erhvervsdrivende, og det er rystende, hvad der bliver fortalt om deres chikane. Der tegner sig et tydeligt billede af, at de p-vagter overhovedet ikke har empati for andre mennesker,” skriver Claus Bedemann, der opfordrer alle i Ringsted, der har lignende oplevelser til at sende ham en mail: mail@clausbedemann.dk
Det er ikke sådan at der slet ikke skal være p-vagter, men det skal være folk, der bor i Ringsted, som har føling med hvad de er er ret og rimeligt, og eventuelle bøder skal bidrage til Ringsteds kommunekasse og ikke andres.
Stop frås
Nye Borgerlige forsøger helt generelt at gøre op med kommunalt frås. I forbindelse med kampagnen STOP FRÅS har mange lokale fået en god snak om de mange eksempler på spild af skattekroner i Ringsted Kommune.
Grundlæggende mener partiet, at pengene ligger bedst i borgernes lommer. Skattekroner skal gå til borgernær velfærd, og derfor ønsker de at begrænse antallet af opgaver, som det offentlige skal løse, og reducere omfordeling og bureaukrati. Det vil mindske verdens højeste skattetryk og skabe økonomisk frihed for den enkelte familie til selv at vælge, hvordan tilværelsen skal indrettes.
Partiets fokus på decentralisering og styrkede lokalsamfund ligger naturligvis vælgerforeningen meget på sinde. De tager erfaringerne fra strukturreformen, kommunalreformen og politireformen alvorligt. Reformerne har ført til svækkede lokalsamfund med færre lokale arbejdspladser, øget kommunal udligning, flere offentligt ansatte og ikke mindst højere offentlige udgifter. Nye Borgerlige vil derfor deregulere og decentralisere. Beslutningerne skal tages tættere på borgerne.
sølvpartner