Historiker og lektor Kurt Villads Jensen kommer på besøg i sognegården og fortæller spændende historier om korstogene, i forbindelse med middelalderfestivallen. Det sker tirsdag 12. august kl. 19.30, Sct. Bendts Sognegård.

Middelalder festivallen har i år valgt at tage fat på Kong Valdemar’s tid og korstoget, der gav ham tilnavnet Valdemar Sejr.

Kurt Villads Jensen har skrevet bogen ”Korstog ved verdens yderste rand”, hvor han fortæller om, hvordan Danmark blev skabt som et korstogsrige.

Dengang var der mere kommunikation mellem de europæiske lande, end man førhen havde troet. Dette ledte som eksempel til, at det danske og det portugisiske kongehus blev forenet ved ægteskabet mellem Kong Valdemar sejr og Dronning Berengaria i år 1214.

Kurt Villads er blevet omtalt som en af Danmarks bedste og mest underholdende foredragsholdere. Så kom og bedøm selv og få en masse viden om korstogene.

Der er gratis entré, men der bliver taget 20 kr. for kaffe, the og bagværk.