Der har været en lang og god tradition i Ringsted Kulturhus, hvor en gruppe af frivillige har afholdt jul for borgere i Ringsted kommune. Ingen skal behøve at holde jul alene.

Sidste år måtte arrangementet desværre aflyses pga. coronarestriktioner.

Det har efterfølgende været svært at finde frivillige, så det er med stor glæde, at Lions Club Ringsted Knud Lavard har meddelt, at de meget gerne vil være vært for afholdelse af jul i Kulturhuset.

I år bliver det dog som et eftermiddagsarrangement, men fremover vil de stå for afholdelse af selve juleaften med alt, hvad der hører sig til en traditionel juleaften.

Lions Club Ringsted Knud Lavard samarbejde med REMA1000 (Kaserne Alle) omkring arrangementet, og man er stadig velkommen som frivillig, hvis man har lyst til at hjælpe med at give andre en god oplevelse i julen.

Der vil i år blive holdt et eftermiddagsarrangement. Der vil være juletræ, gløgg, æbleskiver, juleknas og julebanko. Alle er velkomne – medbring blot det gode julehumør.

Arrangementet er gratis.

Dato: Den 24.12.2021
Tid: Kl. 13.00 – 16.00.
Sted: Salen i Kulturhuset

Tilmelding senest den 19.12.2021 til Kulturhuset, Gitte Larsen via mail: ringstedkulturhus@ringsted.dk eller tlf: 5762 7060 / 2022 1025 eller personlig henvendelse i Kulturhuset, Søgade 3 – bedst mellem kl. 10.00 – 14.00.

 

Foto: ABW