Op gennem musikhistorien har det at komponere musik traditionelt været opfattet som et “mandefag”, og de kvinder der alligevel har vovet ikke bare at udføre musik men også at skrive den selv, er blevet mødt med modstand og fordomme, fagligt og socialt.

Heldigvis har kvinder nutildags langt bedre vilkår for at skabe musik, og samtidig begynder en lang række spændende komponister at træde ud af musikhistoriens glemmebog.

Denne orgelkoncert byder på meget forskelligartet musik fra USA og Frankrig, fra romantisk over moderne til nærmest jazz! Skæbner som vidunderbarnet Amy Beach, kommunisten Elsa Barraine med jødiske aner, og orgelvirtuosen Florence Price, der var den første sorte kvinde der fik opført en symfoni. Og den franske virtuos Jeanne Demessieux, der ud over at have kunnet spille ca. 2500 værker udenad ogå skrev en række frygtindgydende og fantastiske orgelværker.

Er det så “kvindelig musik”? Nej, lige så lidt som det giver mening at definere noget som “mandlig musik”. Det er først og fremmest god musik, som fortjener et langt større publikum.

Ved orglet sidder Niels Danielsen, en pioner inden for ukendt og undervurderet musik – og til daglig organist i Vestkirken i Ballerup.

Hvor: Ahorn Alle 46C, 4100 Ringsted
Hvornår: 23. Maj – kl. 19:30
Pris: Gratis

Foto: Ringsted Sogn