|
|
|
|
|
|
Arbejdernes Kampdag skal naturligvis markeres politisk. Det gør SF også i Ringsted - denne gang på Torvet foran Skema, hvor de sammen med Socialdemokratiet og Enhedslisten vil markere dagen. Partierne sørger for, at der bliver serveret pølser og vand.
|
|
|
|
|
|
Foredrag om at tackle livets modgang og finde motivation
|
|
|
Hvordan tackler man livets modgang? Og hvordan finder man motivation, når det hele føles tungt?
Glæd dig til et inspirerende og livsbekræftende foredrag med Thomas Erskov Nonbo fra eksamensmod.dk søndag den 4. maj, arrangeret af Sind Sorø-Ringsted.
Med varme, humor og ærlighed sætter Thomas ord på det, vi alle kender: modgang, frygt og de svære følelser. Men også på håb, relationer og modet til at leve livet – med alt, hvad det indebærer.
|
|
|
|
|
|
Film om befrielsesdagene i 1945 og rundvisning i Sct. Bendts Kirke
|
|
|
Ringsted Museum og Arkiv byder på fortællinger om store øjeblikke.
Den 4. maj er det 80 år siden, at befrielsesbudskabet lød ud af radioen. Tyske tropper havde overgivet sig, og Danmark var atter frit. De lykkelige stunder blev foreviget med kamera, og filmstumper og fotos optaget i befrielsesdagene i Ringsted er blevet digitaliseret og klippet sammen til en film.
Museet byder også på rundvisning i Sct. Bendts Kirke - et imponerende bygningsværk med en hel særlig historie. Kirken er opført på foranledning af Valdemar den Store til minde om sin far, Knud Lavard, der blev dræbt i 1130 i en fejde om kongemagten.
|
|
|
|
|
|
Byskovskolen i Ringsted kåret til regionens bedste Skolepatrulje
|
|
|
Skolepatruljen på Byskovskolen i Ringsted løber med titlen som regional vinder i konkurrencen om at blive Årets Skolepatrulje 2025. Det er en hæderfuld titel, og de er altså stadig kandidater til at løbe med den store sejr inden sommerferien.
Ud over at sikre skolens to store veje har patruljen etableret en ’gåpatrulje’, som hjælper de yngste elever sikkert fra morgen-SFO til skole. De har udvist stor ansvarsfølelse og engagement, hvilket har gjort dem til forbilleder for de yngre elever.
|
|
|
|
|
|
Soloudstillingen GRAVE MATTERS af Stine Deja
|
|
|
Det er med stor glæde, at Ringsted Galleriet byder velkommen til soloudstillingen GRAVE MATTERS af Stine Deja (f.1986) samtidig med at man kan genopleve værket ASSEMBLY (2021) på udstillingssatellitten Selandia Automobiler. Det er anden udstilling i programmet, AUTO og bærer undertitlen AUTOmatisme. I en tid hvor mennesket lever længere end nogensinde før – og hvor teknologien tilbyder nye måder at ’overleve’ på – inviterer Deja os med ind i en poetisk, højstemt og foruroligende totalinstallation, som sætter fokus på teknologiens indvirkning på den allestedsnærværende død og fremtidens mindelund på Ringsted Galleriet.
|
|
|
|
|
|
Frisørkæde bliver mere bæredygtig med frivillig ESG-kortlægning
|
|
|
Frisørkæden Hair by MBS, der har hovedkontor i Ringsted, har netop gennemført en ESG-kortlægning af virksomhedens miljøpåvirkning, ledelsesstruktur og medarbejderforhold – med sparring fra EU Coaching. Kortlægningen munder ud i en konkret plan for bæredygtig udvikling.
I en branche præget af lange arbejdsdage og højt arbejdspres går Ringsted-virksomheden Hair by MBS en anden vej. Med syv saloner på Sjælland og 52 ansatte – heraf 19 elever – har frisørkæden nu fået analyseret og kortlagt sin ESG-bæredygtighedsprofil. Det skete i samarbejde med coach og konsulent Eskild Urhøj fra EU Coaching og resulterede i en 24-siders rapport med konkrete anbefalinger.
|
|
|
|
|
|
Lav lysende lygter til vinduet - biblioteket fejrer befrielsen
|
|
|
Med glaslygter og forskellig pynt kan børnene lave smukke lygter til fyrfadslys, som kan sættes i vinduet den 4. maj – ligesom mange danskere gjorde, da friheden vendte tilbage i 1945. En smuk tradition, der stadig lever, og som skal gives videre til børnene i en ny generation. Arrangementet med lyslanterner finder sted onsdag den 28. april 2025 kl. 15.30–17.30.
Samtidig markerer biblioteket 80-året for Danmarks befrielse med en særlig udstilling, der gennem billeder og fortællinger sætter fokus på besættelsen og befrielsen set gennem børns øjne. Udstillingen kan opleves i hele april og maj, og inviterer børn og voksne til at snakke sammen om en vigtig del af Danmarks historie.
|
|
|
|
|
|
Tid til udvendig maling? Malerfirmaet MJ står klar med penslen i Ringsted
|
|
|
Dagene bliver længere, temperaturen stiger – og det betyder, at det er nu, du med fordel kan få gjort noget ved husets udvendige maling! Malerfirmaet MJ i Ringsted er klar til at hjælpe dig med at få huset til at stråle igen, og der er mange fordele ved at få opfrisket facaden netop nu.
En nymalet gavl giver ikke kun dit hjem et flottere udseende – det beskytter også træværket og murværket mod vind, vejr og slid. Når maling og overfladebehandling er i top, øges husets levetid og vedligeholdelsesintervallet forlænges. En opfrisket facade kan samtidig have en positiv indvirkning på husets værdi – både økonomisk og æstetisk.
|
|
|
|
|
|
Fællesspisninger skaber fællesskab og livsglæde for psykisk sårbare og ensomme
|
|
|
Flere deltagere har givet udtryk for, at fællesspisningerne er noget, de glæder sig til – et lyspunkt, der giver dem mulighed for at komme ud, være sociale og opleve samhørighed. Fællesskabet har vist sig at have varige, positive effekter på deltagernes mentale velvære og evne til at håndtere dagligdagens udfordringer.
”Vi kan mærke, at deltagerne føler sig set og hørt,” lyder det fra de frivillige. ”De kommer igen – ikke kun for maden, men for menneskerne.”
Med den fortsatte støtte fra Velliv Foreningen kan SIND Ringsted-Sorø videreføre og udvikle deres vigtige arbejde og dermed fortsat være med til at skabe stærkere fællesskaber, mindske ensomhed og styrke den mentale sundhed i Sorø og Ringsted.Selvom det nuværende projekt udløber i maj 2025, er det med stor glæde, at foreningen kan fortælle, at Velliv Foreningen har givet tilsagn om støtte til endnu et projekt. Det betyder, at fællesspisningerne kan fortsætte i halvandet år fra august 2025 – i alt 18 fællesspisninger fordelt ligeligt mellem de to kommuner.
|
|
|
|
|
|
Der sker en masse i Ringsted - se Det sker
Opslag på byportalen er sponseret af vores partnere. Send dit opslag til redaktion@dit-ringsted.dk
|
|
|
|
|