Share this emailCopy the public link or share it on your favorite channel.
ringsted-large

Bliv frivillig på Ringsted Middelalderfestival

Vær en del af holdet bag Ringsted Middelalderfestival, der finder sted ved Sct. Bendts Kirke i Ringsted den 14.-16. august 2026.

På infomødet den 2. marts fortæller museets festivalgruppe om at være frivillig på festivalen, og du kan møde frivillige, der har været med før.

Som frivillig bliver du del af et varmt og rummeligt fællesskab, hvor du lærer nye mennesker at kende, og hvor vi hygger os og har det sjovt sammen, mens vi holder en kæmpe fest med middelaldertema. Til den seneste middelalderfestival i 2024 var der omkring 15.000 gæster, så ja – det er en kæmpe fest.

Læs mere
Bliv frivillig på Ringsted Middelalderfestival

Foredrag: At være mor med en psykiatrisk diagnose

Foredrag: At være mor med en psykiatrisk diagnose
SIND Ringsted-Sorø inviterer til foredrag med Manja Bregendahl Blinkilde, som fortæller om at være mor – og samtidig leve med en psykiatrisk diagnose.

Er du nysgerrig på hvordan en hverdag kan se ud når kærlighed og ansvar skal eksistere side om side med psykisk sårbarhed, paranoia der ligger på lur og en viden om at psykoser engang kunne komme springene ud af det blå?

Læs mere

Nu åbner Danmarks største outdoor-butik i Ringsted

Den 26. februar åbner Friluftsland Outlet Ringsted, som med 1200 kvadratmeter bliver Danmarks største outdoor-butik og en central destination for friluftsinteresserede. Her kan kunderne blandt andet prøve vandrestøvler på en indendørs vandresti, udfordre sig selv på en klatrevæg og opleve en stor indendørs lejrplads.

Læs mere
Nu åbner Danmarks største outdoor-butik i Ringsted

Kan isen bære?

Kan isen bære?
En række søer landet over er godkendt til færdsel, fordi isen er tyk nok til at være sikker. Det er fortsat forbudt at færdes på isen på søer, der ikke er godkendt af kommunen. Nogle søer bliver aldrig godkendt, oplyser DMI.

Om man må færdes på isen er i sidste ende myndighedernes afgørelse. I praksis er der ofte tale om et lokalt samarbejde mellem politi og kommuner.

Læs mere

Ærlige danske sange

Glæd dig til en koncert med UD AF BOXEN, der går helt ind under huden og bliver siddende længe efter sidste tone, når THEA spiller koncert i Ringsted Kulturhus, torsdag d. 5. marts kl.19.30.

Thea Colding er en af de nye stemmer på den danske musikscene, du bør holde øje med. Hun skriver sange som åbne vinduer. Transparente, nærværende og fulde af lys.

Læs mere
Ærlige danske sange

Things have changed - Bob Dylan i Sneslev Kirke

Things have changed - Bob Dylan i Sneslev Kirke
Tag med ind i Bob Dylans univers i Sneslev Kirke 8. marts 2026 kl. 16.00.

Han er en af de mest indflydelsesrige kunstnere i nyere tid. Hans sange handler om forandring og opfordrer til stillingtagen og engagement. Han synger om samfundet, sindet, kærlighed og krig, er optaget af gamle helte, banditter og Jesus. Og så hader han pressekonferencer og nægter at forklare sine sange.

Straylight.band har sammensat et show på ca. halvanden time med et udvalg af Bob Dylans mange fantastiske sange. Mellem sangene oplever vi beretninger i ord, billeder og videoklip om hans liv og om sangenes indhold.

Læs mere

Taylor Swift og litteraturen på biblioteket

Hvad har Romeo og Julie, Peter Pan og moderne popmusik til fælles? Mere end man skulle tro. Ringsted Bibliotek inviterer til en inspirerende og underholdende aften om Taylor Swifts mange litterære referencer i musikken med bibliotekar og forfatter Anya Mathilde Poulsen.

Taylor Swift er ikke kun kendt for fængende melodier og stærke fortællinger, men også for at skrive litterære spor ind i sine sange. Hittet Love Story trækker tydelige tråde til Shakespeares Romeo og Julie, og i sangen Cardigan dukker Peter og Wendy fra Peter Pan op.

Læs mere
Taylor Swift og litteraturen på biblioteket

Familiekoncert på biblioteket 

Familiekoncert på biblioteket 
Der bliver fest i Anlægspavillonen, når de musikalske kokke spiller koncert for børn og voksne lørdag den 28. februar.

Når de musikalske kokke går på scenen, kan man glæde sig til at se en sjov og underholdende koncert for hele familien.

Peter Marott, Morten Ærø og Ida Hvid leger med trommer, grydeskeer, trompet, tangenter og bas, og tilsætter et drys af fantasi og rytmer.

De spiller sange som “Ananas i egen juice”, “Lyvekrydderi” og “Den skarpeste kniv i skuffen”, som børn og voksne hurtigt lærer at synge med på.

Læs mere

Bedemand Berner præsenterer ny kiste med markant lavere CO₂-aftryk

Hos Bedemand Berner ApS er der godt nyt for familier, der ønsker at tage hensyn til både mennesker og miljø i forbindelse med en begravelse eller bisættelse. Forretningen kan nu præsentere deres nye bæredygtige kiste, Gaia, som netop er ankommet 🌿

Gaia-kisten er fremstillet i massivt Paulowniatræ, der er kendt for sin usædvanligt hurtige vækst. Under gode forhold kan træet vokse op til seks meter om året, hvilket gør det til et mere bæredygtigt valg sammenlignet med mange traditionelle træsorter.

Læs mere
Bedemand Berner præsenterer ny kiste med markant lavere CO₂-aftryk

Andreas Bo viser en ny side af sig selv

Andreas Bo viser en ny side af sig selv
De fleste kender Andreas Bo for de store grin, skæve karakterer og hurtige punchlines. Men når han gæster Anlægspavillonen i Ringsted torsdag den 26. februar, bliver det i en helt anden og mere personlig version.

Sammen med guitarist Dennis Flacheberg inviterer han publikum til en intim samtalekoncert med akustisk musik, fortællinger og den rolige humor, som sjældent får hovedrollen på de store scener.

Det bliver en aften med nærvær frem for tempo og historier fra et kunstnerliv - også fra de sider, der normalt lever i skyggen af de kendte roller. Musikken, som gennem mange år har været en vigtig del af Andreas Bos kreative arbejde, får her lov til at få endnu mere plads.

Læs mere

Fuhrmanns hedetur: Sjovt og oplysende foredrag om overgangsalderen

Da overgangsalderen ramte Annamette Fuhrmann, føltes det som at blive ramt af et godstog. Hun blev inspireret til at starte en mission: At sætte ord på en livsfase, som alt for få taler om.

Hedeture, søvnløse nætter og humørsvingninger. Overgangsalderen kan byde på lidt af hvert. Alligevel er det de færreste kvinder, der ved, hvad de kan forvente. Bliv klogere til et sjovt og oplysende foredrag med forfatter og journalist Annamette Fuhrmann den 26. marts i Anlægspavillonen.  

Læs mere
Fuhrmanns hedetur: Sjovt og oplysende foredrag om overgangsalderen

Der sker en masse i Ringsted - se Det sker


Følg Dit Ringsted på Facebook og Instagram.

Opslag på byportalen er sponseret af vores partnere.
Send dit opslag til redaktion@dit-ringsted.dk

Bliv partner og styrk dit salg lokalt