Share this emailCopy the public link or share it on your favorite channel.
ringsted-large

Hvem passer på chefen?

Hvordan opdager man som leder de tidlige tegn på en krise? Hvordan påvirker det psykiske arbejdsmiljø virksomhedens evne til at handle? Og hvordan skaber man psykologisk tryghed uden at miste retning, ansvar og beslutningskraft?

Det er nogle af de spørgsmål, der er på programmet, når Ringsted Erhvervsforum i samarbejde med Lederne, Håndværker- og Industriforeningen samt Cityforeningen inviterer til Lederlounge onsdag den 10. juni kl. 08.00-10.00 i MovieHouse, Klosterparks Allé 10 i Ringsted.

Læs mere
Hvem passer på chefen?

Musik- og Kulturskolens Forårsfestival

Musik- og Kulturskolens Forårsfestival
Lørdag d. 9. maj kl.10.30-16.00 bliver plænen ved og hele Musik- og Kulturskolen fyldt op med musik, udstillinger og dans til deres store Forårsfestival.

Programmet er spækket med koncerter hele dagen hvor deres mange dygtige elevbands synger  og spiller. Samtidig og i pusterummene, kan du gå på opdagelse i vores mange tilbud på Musik- og Kulturskolen, hvor vi holder Åbent hus. Her kan I møde lærerne og blive klogere på, hvad der er af spændende tilbud for dit barn og måske dig selv i den kommende sæson?
Derudover vil der også være danseforestilling, billedkunstudstilling og Anilab Bio, hvor eleverne også stolt viser deres kunst frem.

Læs mere

Byvandring – Ringsted under Anden Verdenskrig

Turen begynder ved Tingstedet på torvet. Her fortæller guiden om den morgen, da de tyske tropper nåede Ringsted ca. klokken 8.30 den 9. april 1940, og gik parade i byen.

Turen fortsætter ud i byen, bl.a. forbi Postgården, som tyskerne også indtog. Hør om lokale modstandsfolks forsøg på sabotage af bygningen.

Læs mere
Byvandring – Ringsted under Anden Verdenskrig

Bagerelev Therese Mogensen vinder DM

De sidste tre dage har Therese Mogensen fra ZBC knoklet med alt fra baguettes til fuldkornsbrød, wienerbrød og skuestykker, som blev målt og vejet på alle kanter til DM i Skills 2026. Nu kan hun kalde sig Danmarks bedste bagerelev.

Med guld om halsen var der god grund til at være glad og tilfreds. Dog var der én ting, Therese Mogensen var særligt stolt af.

- Det er nok skuestykket, fordi vi havde så mange problemer med ovnene og med, at det ikke tørrede ordentligt. Så jeg var faktisk nødt til at lave nogle ændringer løbende, som i sidste ende gjorde det endnu bedre, end det havde været, hvis jeg ikke havde gjort det, siger en temmelig lettet Therese Mogensen, der til daglig går på ZBC i Ringsted og har læreplads hos Nytorv Konditori i Slagelse.

Læs mere
Bagerelev Therese Mogensen vinder DM

Helena er Danmarks bedste konditorelev

Helena er Danmarks bedste konditorelev
At vinde guldmedalje til DM i Skills kræver både talent, flid og kreativitet. Og Helena Meyer Reitelseder, der er under uddannelse til konditor ved Danmarks Konditorskole, ZBC Ringsted og i lære ved d’Angleterre har vist, at hun mestrer det hele.

– Jamen altså, det er helt vildt overvældende. Jeg havde ikke forventet det, fordi alle jeg har konkurreret mod er bare sindssygt dygtige. Så ja, jeg er meget overvældet, men også glad og stolt, siger den nybagte Danmarksmester, Helena Meyer Reitelseder umiddelbart efter præmieoverrækkelsen.

Læs mere

Urmagerelev Kim Bo Christensen vinder DM i Skills 2026

Efter tre dages intens konkurrence i finmekanik og klassiske urmagerdyder til skue for tusindvis af gæster, kan Kim Bo Christensen fra Danmarks Urmagerskole, ZBC kalde sig vinder af DM i Skills.

Faglærer og træner på Den Danske Urmagerskole, ZBC Ringsted, Paul Børglum er stolt af alle sine urmagerelever, men han er især stolt af det gode kammeratskab på trods af konkurrencen.

- Stemningen har været intens, men rigtig god. De har hjulpet hinanden med værktøj og småting undervejs, men man kan godt mærke, at det har spidset til, siger Paul Børglum.

Læs mere
Urmagerelev Kim Bo Christensen vinder DM i Skills 2026

Guldregn på ZBC ved DM i Skills 2026

6 gange guldmedaljer og en arbejdsmiljøpris blev det til i denne omgang for ZBC-eleverne.

I tre dage havde de savet, bagt, skåret, målt og serveret deres vej til toppen af deres respektive kategorier, hvor de efterfølgende blev hyldet på scenen i Hjørring for rullende kameraer og tusindvis af fremmødte.

Læs mere
Guldregn på ZBC ved DM i Skills 2026

Anette løber maraton med hjertet forrest

Anette løber maraton med hjertet forrest
Når startskuddet lyder til Københavns Maraton søndag d. 10. maj, bliver det med et helt særligt formål for den lokale løber Anette Fog fra Ringsted. Hun har nemlig valgt at løbe maraton til fordel for foreningen MindMyAngel, som støtter forældre, der mister et barn før, under eller kort efter fødslen.

Læs mere

Der sker en masse i Ringsted - se Det sker


Følg Dit Ringsted på Facebook og Instagram.

Opslag på byportalen er sponseret af vores partnere.
Send dit opslag til redaktion@dit-ringsted.dk

Bliv partner og styrk dit salg lokalt