Har du et familiemedlem med demens og ønsker du som pårørende mental støtte i form af aflastning og socialt netværk med ligesindede?

Ringsted Kommune tilbyder aflastning til pårørende til familiemedlemmer med demens gennem Mindfulness og Fællesaktivitet. Mindfulness vil give dig redskaber til at håndtere symptomer på stress, overbelastning og nedtrykhed.

Imens Mindfulness-træningen foregår, er der mulighed for familiemedlemmer at deltage i fælles aktiviteter under supervision af demens-uddannede terapeuter. På holdene er der fokus på at skabe fælles oplevelser som familie og danne nye relationer med mennesker i samme situation som én selv.

Holdene startes op løbende i 8-ugers forløb, og foregår om fredagen fra kl. 13- 15 i Ringsted Sundhedshus på Knud Lavard Centret, Eksercerpladsen 1.
For tilmelding og yderligere information, kontakt gerne koordinator Doreen Møller Holmquist på tlf. 40 24 97 58.
Du kan også læse mere på Ringsted Kommune hjemmeside www.ringsted.dk/demens

Foto: ABW