Det Konservative Folkeparti har vind i sejlene. Det gælder både nationalt, hvor partiet efter mange år har overhalet storebroren Venstre i de seneste meningsmålinger. Men også lokalt, hvor et stærk og bredt kandidathold på hele 18 byrådskandidater stiller op til kommunalvalget d. 16. november.

Men inden da, så kom og få en snak med de konservatives borgmesterkandidat Andreas Karlsen og flere af de andre konservative byrådskandidater til Ringsted Natten, og hør om deres visioner og ambitioner for Ringsted Kommune.

Der vil være gratis grønne popcorn og grøn slush ice til alle, der har lyst. Unge som ældre.

Og er du ung med interesse for politik, vil Ringsted Konservativ Ungdom også være til stede til en snak om, hvad det vil sige at være aktiv i ungdomspolitik og Ringsted KU.

 

Pressefoto