Julius Mygind havde en turbulent ungdom med stofmisbrug og socialt pres. Det fortæller han om i et foredrag om unge og stoffer på Ringsted Bibliotek. Det er torsdag den 11. november kl. 19.00-20.30.

Socialt pres trods en tryg opvækst
Som søn af den folkekære skuespiller Peter Mygind, havde Julius Mygind en tryg opvækst som del af en kernefamilie. Men på trods af de trygge rammer havde Julius nogle turbulente ungdomsår, hvor rusmidlerne gav ham en pause fra det sociale pres. Særligt ønskede Julius at passe ind, hvilket resulterede i følelsen af aldrig at være god nok, pæn nok, dygtig nok eller sjov nok.

Nu kan du høre Julius Mygind fortælle om hvordan hash og stoffer blev hans flugt fra livet og resulterede i depression, social isolation og angst.

”Foredraget tilbyder de unge det fokus og mindset, jeg selv manglede som ung, såvel som den indsigt i sit barn og dennes omverden, man ønsker som forældre”, fortæller Julius Mygind.

I foredraget vil Julius have fokus på, hvordan de voksne kan hjælpe de unge i en verden, hvor konfrontationen med hash og kokain er alle vegne.

Tilmelding og billetter
Foredraget med Julius Mygind afholdes på Ringsted Bibliotek torsdag den 11. november kl. 19.00-21.00. Billetter til foredraget koster 55 kr. Foredraget er for forældre til unge. Billetterne kan købes online via ringstedbib.dk

Foto fra Julius Mygind