Tirsdag den 29. og onsdag den 30. marts kl. 11.00 – 15.00 kan du afhente en påskepose med inspiration til lidt påskefamiliehygge med vejledning til en sjov æggejagt.

Påsken er traditionen tro fyldt med familiehygge og påskeæg. Da Ringsted Museum, en del af Museum Vestsjælland, forsat ikke kan invitere jer indenfor på deres museer, har de lavet denne påskepose med alt, hvad der skal bruges til en sjov dag i påskeæggets tegn. De har nemlig forberedt en æggejagt til jer, med 5 sjove poster. Det eneste du skal selv, er at koge nogle hønseæg.

I denne pose finder du:

– Forældrevejledning til forberedelse af æggejagten
– Materialer til æggejagtens 5 poster:

5 plastik æg
Papirbogstaver, der danner ordet ”påske”
1 bambusske
1 fjer
1 sæt med vandfarver
Trykte kort til de 5 poster i æggejagten
– En påskemalerbog til de mindste
– En folder om påsken og traditioner
– Et chokoladepåskeæg til præmie når æggejagten er gennemført

Der er 2 poser du kan vælge:

Påskepose med indhold til 1 barn = 75 kr.
Påskepose med indhold til 2 børn = 130 kr.

Poserne skal, senest dagen før, bestilles på BilletExpressen og afhentes på Ringsted Museum.

Læs mere her

Foto: ABW