Peter Sommer og Palle Hjorth tager til efteråret på turné rundt i landet og lægger vejen forbi Anlægspavillonen i Ringsted.

Har du sunget med på hits som Elskede at drømme, drømmer om at elske eller Valby Bakke, når de er blevet spillet i radioen?

Så kan du godt begynde at glæde dig til efteråret, for onsdag den 4. november kl. 20.00 spiller Peter Sommer og Palle Hjorth i de helt særlige omgivelser i Anlægspavillonen. Glæd dig til at opleve en koncert, hvor musikken er i centrum, men hvor der også er tænkt over både lys og stemning.

Nyt liv til sangene
Peter Sommer har i mere end 20 år skrevet sange, der kredser om livet, relationer og de spørgsmål, vi ikke altid har nemme svar på. Sammen med Palle Hjorth får sangene nyt liv på scenen, hvor de bliver fortolket i nye musikalske rammer.

Koncerten er bygget op som en forestilling i to dele med titlen “Ej Blot Til Lyset • Ej Blot Til Mørket”. Her bliver publikum taget med gennem både de lyse og de mere eftertænksomme sider af Peter Sommers sangunivers.

Du kan glæde dig til genhør med flere af de sange, mange allerede kender, men også til nye numre fra duoens kommende udgivelse PSPHPT II, som udkommer i forbindelse med touren og kan købes til koncerten.

Praktisk information
Koncerten finder sted i Anlægspavillonen onsdag den 4. november 2026 og begynder kl. 20.00. Billetsalget begynder torsdag den 16. april 2026 på bibliotekets hjemmeside. Billetter koster 250 kroner, men er du medlem af biblioteksklubben KULT kan du få rabat og købe billet til 225 kroner.

Forside | Ringsted Bibliotek og Borgerservice

 

Peter Sommer – pressefoto
Del gerne dette