Torsdag den 26. august 2021 fra kl. 8.00 – 9.00 er det Dagbladet Ringsted, som byder det lokale erhvervsliv på en morgenbrunch på adressen: Søgade 4-12, 4100 Ringsted.

Dagbladet Ringsted er en dansk lokalavis, som blev grundlagt i 1871 og oprindeligt hed ”Ringsted Folketidende”. Dagbladet Ringsted og SN.dk er en del af Sjællandske Medier.
Sjællandske Medier har redaktioner og kontorer i 28 byer på Sjælland. Selskabet driver desuden tjenester på nettet, reklamebureau, lokalradio, videoproduktion, bogtrykkeri og tre rotationstrykkerier.

Kom med til denne Torsdagsbrunch og hør mere om virksomheden og dens virke i Ringsted.

Tilmelding på www.ringsted.nemtilmeld.dk

Torsdagsbrunch er et tilbud fra Ringsted Erhvervsforum, hvor en lokal virksomhed fortæller sin historie og giver et indblik i både udfordringer og succeser. Formålet er at give deltagerne ny inspiration i forhold til virksomhedsdrift og vækst samtidig med, at Ringsted Erhvervsforums medlemmer får et øget kendskab til hinanden.

Arrangementet er åbent for alle Ringsteds virksomheder. På den måde er det også muligt for virksomheder, der ikke er medlemmer af Ringsted Erhvervsforum at snuse til foreningens arbejde.

Foto: SDL