Byvandring med Ringsted Museum og Arkiv.
I forhold til indbyggertallet var Ringsted godt med, når byens borgere og gæster skulle have slukket tørsten for 100 år siden. Byen var beriget med en perlerække af hoteller, restauranter, gæstgiverier og andre vandhuller, hvor der var salg af alkohol.
Kom med på en byvandring, hvor vi kommer forbi nogle af de 36 udskænkningssteder med alkoholbevilling og hør historier om, hvem der ejede eller bestyrede de festlige steder og om livet derinde som gæst.
Ruten går fra Ringsted Station via Næstvedvej og ind i Sct. Hansgade. Herfra videre over Torvet, en smut i Sct. Bendtsgade for at slutte et stykke ude i Nørregade.
Tid: 28. juni kl. 14 – 16
Mødested: Ringsted Station, Jernbanevej 1, Ringsted.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via Museum Vestsjællands hjemmeside.
Bemærk, at byvandringen ikke starter og slutter samme sted. Den er desværre ikke velegnet for gangbesværede.




























