Den 10. november fejres Skumringstimen på Ringsted Bibliotek. Aftenen markerer begyndelsen på Nordisk Litteraturuge, og i år er temaet ”Sammenhold i Norden”.

Skumringstimen er et højtlæsningsarrangement for voksne, der finder sted under Nordisk Litteraturuge hvert år i november, hvor man dæmper lyset og læser op for at fejre nordisk litteratur i mørket.

I Ringsted vil bibliotekar Morten Halskov Jensen læse højt fra den norske roman Andvake af Jon Fosse, når skumringstimen fejres mandag den 10. november kl. 19-21.30 i Anlægspavillonen.

Historien følger Alida og Asle, som vandrer gennem Bergen på jagt efter arbejde og et sted at bo. Alida er højgravid, og gennem deres oplevelser og minder fortælles en stemningsfuld historie om kærlighed, håb og modgang.

Mad og musik
Efter oplæsningen kan du nyde højtbelagt smørrebrød og drikkevarer, mens bandet Bragr spiller skandinavisk folkemusik. Arrangementet er et samarbejde mellem Foreningen Norden og Nordisk Litteraturuge.

Praktisk information
Skumringstimen finder sted mandag den 10. november kl. 19-21.30 i Anlægspavillonen.

Deltagelse kræver tilmelding. Du tilmelder dig ved at indbetale 200 kr. på MobilePay 6026CU. Skriv venligst dit navn i notefeltet, så vi kan se din indbetaling. Du er først tilmeldt, når vi har modtaget din indbetaling. Har du brug for flere oplysninger, kan du ringe til Telse på telefon: 23220414

Sidste tilmelding er mandag d. 3. november.

 

Foto: Ringsted Bibliotek